Log ind
Publiceret d. 17. februar 2010 kl. 10.59
| 
ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Intentionen med den detaljerede specificering er ellers, at man vil sikre sig, at man får netop det, som man gerne vil have og til den rigtige pris.
Men det er naivt at tro, at det holder i praksis, lyder kritikken.
"Udvikling af store it-projekter kan ikke forudsiges, og der vil altid opstå problemer, forsinkelser eller nye krav til et system under udviklingen," fortæller Kristian Mandrup, der er it-arkitekt, og selv har deltaget i et stort it-projekt som medarbejder hos Skat.
"Disse afvigelser tager producenterne sig rigtig godt betalt for, hvilket er en af begrundelserne for, at man aldrig holder budgettet."
"Det er naivt, at tro, at man kan definerer it-projekter efter samme principper, som man bygger et hus, hvor man kan måle og veje alt. Det kan man ikke med it," siger han.
Alligevel vurderer han, at det stadig forholder sig sådan.
"De kritiske it-beslutninger tages ofte stadig af personer uden de fornødne it-kompetencer, og som oftest har de et forældet syn på it og de muligheder, der er for at benytte det aktivt til at styrke organisationen og sikre fleksibilitet i en dynamisk og omskiftelig verden," siger Kristian Mandrup.
"Man bør hellere belønne løsningskonsulenter, altså konsulenter der viser, at de kan løse en opgave uanset rammer eller teknologi."
It bliver til jura og studehandler
Direktøren for Domstolsstyrelsen, Adam Wolf, der har fået på puklen af medierne på grund af problemer med den digitale tinglysning, kan godt se fordele ved denne model.
"Til nogle projekter egner denne form sig rigtig godt, og vi anvender den i forbindelse med flere igangværende projekter. Men når man skal skabe en helhedsløsning, som eksempelvis digitaliseringen af tinglysningen, bliver man nødt til, at have brede specifikationer, og så må man i stedet styrke projektledelsen," siger Adam Wolf.
Problemet med de store forkromede løsninger er dog, at man ikke kan forudsige dem, og det tager leverandørerne sig godt betalt for, lyder kritikken.
"Så snart ting falder uden for specificeringen, vil konsulenterne have mange penge for at løse opgaverne. Hvis dele af projekter bliver forsinket, vil leverandørerne også have penge. De kan argumentere med, at de står klar med ekspertisen til en platform, der ikke er klar endnu, og det koster. Det medfører, at projekterne ofte vikles ind i kompromiser, jura og studehandler," siger Kristian Mandrup.
"Med de gigantiske projekter ender man med at betale mindst ligeså meget i risikotillæg, som for løsningen. Vinderen er den leverandør, der er mest villig til at underbyde på risikoen velvidende, at de kan vinde risikotillæget tilbage på anden vis, når projektet først kører."
"Jeg tror faktisk ingen, hverken kunder, leverandører eller konsulenthuse er specielt begejstrede eller tjent med den eksisterende model, men de er underlagt politiske rammer og beslutninger," siger han.
Fortsættes ...
|
