IBM: Snart bliver BI en del af også din hverdag

Brugen af business intelligence spreder sig støt og roligt i virksomhederne. Det er it-afdelingen nødt til at forholde sig til.

Artikel top billede

Computerworld News Service: I dag når business intelligence kun ud til 15 til 20 procent af brugerne i en virksomhed, men tallet vil eksplodere til 65 procent inden for de næste fem år, mener IBM.

I takt med at brugerne bliver fortrolige med analysesystemerne, vil it-medarbejderne ikke have andet valg end at begynde at forholde sig til den stormflod af forespørgsler, der utvivlsomt vil blive resultatet, mener Jason Gartner, der er chef for analyse-udviklings i IBM Canada.

"For hver information, man tilbyder, vil de kræve dobbelt så meget tilbage. Du giver dem en global optælling af brugere, og straks efter vil du blive spurgt efter en global optælling inddelt efter geografisk placering. Pludselig drejer det sig om fire gange så meget information," siger han.

Fløjtende ligeglade med kilden

I takt med brugerforespørgslernes eksponentielle vækst vil den daglige udfordring for it-medarbejderne blive at servicere den slags behov, mener Jason Gartner.

I virksomhedens dagligdag er forretningsbrugerne adskilt fra it-afdelingen, som vil findes i baggrunden. It-afdelingen skal først og fremmest sikre, at data er 'ren', rationaliseret og på det detalje-niveau, som brugerne efterspørger.

"Brugerne er ligeglade med, hvor data kommer fra. De er ikke interesserede i den måde, du har fået adgang til informationerne," siger Jason Gartner.

Glen Sheffield, specialist i informations-styring i IBM Canada, fortæller, at produktlandskabet er blevet langt mere komplekst for it-professionelle i løbet af de seneste 15 år på grund af alle de mange muligheder i forhold til databaser, analyser, netværk, storage og servere.

"Verden er blevet mere forvirrende, der er flere valgmuligheder. Det er på tide at begynde at overveje, hvordan vi kan levere hurtigere," siger han.

Simplere, hurtigere, bedre - og mere integreret

Af samme grund siger Glen Sheffield, at den næste trend for leverandører, inklusive IBM, bliver at gøre tingene simplere med integreret hardware og analyseredskaber.

Det var præcist det, IBM prøvede at gøre med lanceringen af virksomhedens Smart Analytics sidste september. I januar afslørede Microsoft og Hewlett Packard det, de kaldte et "gennembrud" i integrationen mellem de to virksomheders portfolio.

Jason Gartner fortæller, at IBM ikke regner med at kunne løse alle kundeproblemer med den integrerede tilgang, men at det vil give medarbejderne mulighed for at fokusere på virksomhedernes behov frem for på "alle småtingene, skruerne og møtrikkerne."

It-medarbejderne vil i stedet kunne bruge tiden på at skræddersy de tilgængelige analyseapplikationer og tilføje moduler efter behov, tilføjede han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS