Adobe Download Manager plages af sikkerhedshul

En fejl gør det det muligt for hackere at misbruge Adobes Download Manager.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Adobe Systems arbejder på at rette en fejl i den software, som virksomheden bruger til at øge hastigheden for download af dens produkter.

Fejlen gør det muligt for hackere at installere skadelige programmer på ofrenes computere.

Download Manager kan ifølge sikkerhedsekspert Aviv Raff misbruges til at snyde ofre til at installere uønsket software på deres computere.

På grund af en ikke offentliggjort fejl i Download Manager "kan en angriber gennemtvinge en automatisk download og installation af hvilken som helst programfil," skriver Raff på sin blog.

"Så hvis man går ind på Adobes website for at installere en sikkerhedsopdatering for Flash, blotter man sig faktisk for en 0-dagssårbarhed."

Adobe samarbejder med Raff og det selskab, der har udviklet Download Manager, om at løse problemet.

Download Manager består af en programfil og en ActiveX-kontrolfil eller en Firefox-tilføjelse afhængig af hvilken browser, man bruger.

Det vil dog være svært at undgå at lægge mærke til, at man er ved at installere uønsket software, da "brugeren skal acceptere i et antal vinduer i løbet af installationsprocessen," forklarer talskvinde for Adobe Wiebke Lips i en e-mail.

Download Manager er ikke det samme som Adobes Update Manager, som bruges til at sikkerhedsopdatere Adobes software.

Download Manager køres kun, mens der downloades software, og den fjerner sig selv ved næste genstart.

Så Raffs angreb kan kun fungere, før computeren første gang genstartes, efter Download Manager har været i brug.

Han mener dog stadig, at det udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko.

"Dette er et almindeligt scenario, når dygtige, motiverede hackere gør efter udvalgte mål," skriver Raff.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos