Hvem har skylden for at du går glip af gratis musik?

Flere digitale musiktjenester har opgivet at etablere sig i Danmark. IFPI har givet Koda's høje afgifter skylden. I en pressemeddelelse lyder det blandt andet:

"Den succesfulde, svenske tjeneste Spotify har foreløbigt opgivet at etablere sig i Danmark på grund af Koda's betalingskrav. Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI advarer nu om, at denne restriktive holdning til de nye musiktjenester truer med at sætte den digitale udvikling i stå i Danmark."

Henrik Haldorph, formand for IFPI, forklarer yderligere:

"Koda's ordning er både god og nødvendig, men det er et problem, når man prissætter meget højere end i sammenlignelige markeder. Vi har været i dialog med flere af de her tjenester, som siger, at de har fravalgt Danmark, fordi det er for dyrt på grund af Koda's høje afgifter," siger Henrik Daldorph.

Anklagen undrer Koda's kommunikationschef, Nicolaj Hyltén-Cavallius:

"Jeg synes, det er meget mærkeligt, at IFPI, som vi normalt samarbejder med i en masse sammenhænge, går ud og retter et så stærkt angreb mod os, og jeg undrer mig over, at medierne har købt deres budskab," siger Nicolaj Hyltén-Cavallius.

Han mener, at IFPI prøver at svække Koda, mens problemstillingen i virkeligheden handler om, hvad der er en fair fordeling af indtægterne mellem kunstnerne og pladeselskaberne.

"De multinationale pladeselskaber står forrest i køen og vil have en kæmpe del af kagen, og så anklager de Koda for at blokere, fordi vi synes, at kunstnerne også bør få reelle indtægter for online-brug af musik," siger Nicolaj Hyltén-Cavallius.

Henrik Haldorph synes ikke, at den opfattelse holder.

"Det er givet, at vi prøver at skabe som meget indtjening som muligt, men den forretning er jo ikke bare vores egen, men også kunstnere, musikere og komponisters," siger Henrik Daldorph.

Nicolaj Hyltén-Cavallius mener dog ikke, at pladeselskaberne er berettigede til at tage så stor en del af kagen, og han finder det meget mærkeligt, at IFPI kritiserer Koda for at holde den digitale udvikling tilbage.

"Det er dem, der har prøvet at føre en forældet cd-tankegang over på de nye digitale tjenester. Tidligere havde man en masse udgifter til produktion af cd'er, til lager og distribution, som retfærdiggjorde, at man skulle have en meget høj andel af omsætningen. De udgifter er bare ikke til stede i den digitale verden, men pladeselskaberne holder stadigvæk fast i at ville have samme høje andel af omsætningen," siger Nicolaj Hyltén-Cavallius.

Fortsættes ...