Maersk vælger HP som driftsleverandør - igen


Publiceret d. 5. marts 2010 kl. 10.58 | Antal kommentarer (5)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Maersk Olie og Gas
Maersk Olie og Gas har omkring 3.500 medarbejdere på verdensplan.
I det nyligt offentliggjorte regnsdkab fra A.P Møller Mærsk-gruppen var Olie og Gas et af lyspunkterne med et overskud på over 6 milliarder kroner.

For en måned siden var det Maersk Line, der valgte at lade HP stå for driften af sit store SAP-system FACT.

Nu følger et andet af Maersk-koncernens selskaber, Maersk Olie og Gas, trop, og lader HP være driftsleverandør af et nyudviklet SAP-system.

IBM fravalgt til udvikling - og nu drift
I efteråret 2008 valgte Maersk Olie og Gas at lade Accenture og L&T Infotech stå for leveringen af et nyt SAP-system.

I den forbindelse blev IBM vraget som leverandør.

Da Maersk Line valgte driftsleverandør til sit SAP-system, skete det på bekostning af IBM, der måtte se HP løbe med en prestigefyldt ordre.

Nu har Maersk endnu engang besluttet at vælge en anden leverandør end IBM, der ellers igennem mange år har haft en tæt tilknytning til Maersk-koncernen.

Mindre SAP-system
I forhold til Maersk Lines driftsaftale er der dog tale om en meget mindre aftale, oplyser it-chef hos Maersk Line, Peter Heebo Hansen, til Computerworld.

"Kontrakten er meget mindre end Maersk Lines. Det er i forhold til Maersk Line ganske få servere, det drejer sig om," siger Peter Heebo Hansen.

Antallet af brugere hos Maersk Olie og Gas er markant mindre end hos Maersk Line, ligesom volumen af transaktioner i SAP-systemet er mindre.

Beslutning følger Maersk Line
Maersk Olie og Gas har valgt at følge Maersk Line med hensyn til, hvem der skal stå for driften af SAP-systemet.

"Vi har valgt at følge rederiets beslutning. Der er ikke nogen speciel grund til, at vi skal vælge noget andet. Vi slipper for en masse forhandlinger om betingelser og så videre," beretter Peter Heebo Hansen.

Da Maersk Line valgte HP som driftsleverandør, begrundede Adam Gade, vice president og CIO i Maersk Line det med, at HP's driftsløsning gav en væsentlig omkostningsreduktion, blandt andet fordi HP i deres driftsløsning anvender open source-software.

Gode erfaringer med open source
Maersk Olie og Gas har gennem mange år anvendt Linux på servere og arbejdsstationer, hvor blandt andet data fra seismiske undersøgelser analyseres ved hjælp af specialudviklet software.

De erfaringer har været medvirkende årsag til Maersk Lines accept af en Linux-baseret driftsløsning hos HP.

"Da Maersk Line stod for at se på driftsaftalen, snakkede vi sammen. Vores erfaringer med vores systemer har nok været medvirkende til, at de vil tage springet," siger Peter Heebo Hansen.

Driftsløsningen giver også en anden og billigere serverpark. I stedet for HP´s dyreste topmodel, HP SuperDome, anvendes nu HP Bladeservere.

"Hvor Maersk Line tidligere kørte på HP's Superdome med HP-UX kommer de nu til at køre på Linux-baserede standard blade-servere. Det passer godt med Maersk Olie og Gas´ måde at købe servere på. Vi køber efter et lego-princip. Vi vil hellere have en masse små billige byggeblokke end nogle enkelte meget dyre store blokke med mange udvidelsesmuligheder," siger Peter Heebo Hansen, der understreger, at det ikke er små beløb der spares.

Driftsklar til 1. oktober
Ifølge planen skal SAP-systemet være driftsklar i HP's datacenter 1. oktober i år.

Endnu mangler den sidste underskrift, men det er en ren formalitet.

"Vi har skrevet kontrakt med HP om, at de skal installere det her i deres datacenter. Den sidste kontrakt om at lade HP stå for driften er ikke skrevet under endnu, men det er ren formalia," oplyser Peter Heebo Hansen.




Kommentarer - Debatoversigt


Fra SD til Linux Blades ?
5 indlæg

Det er sku modigt.

Det ville jeg sku' ikke turde. Det er jo at gå fra en Big Iron Consolidated (formodentlig virtualizeret formoder jeg) til en "cheap iron" scale out løsning.

Det er jo lidt den modsatte vej af hvad de fleste andre store bikse gør.

Jeg må da også sige at bruge argumentet at vi kører Linux på vores arbejdstationer, så derfor skal vi også gøre det på vores server infrastruktur. Er lidt som at sige "Jeg kører Citroen Station Car som firmabil, derfor skal alt godstransport nu også foregå i Citroen Station Cars"

Ja Ja...

// Jesper

Jeg må da også sige at bruge argumentet at vi kører Linux på vores arbejdstationer, så derfor skal vi også gøre det på vores server infrastruktur.


Maersk Olie og Gas har gennem mange år anvendt Linux på servere og arbejdsstationer


Udover du vist læste lidt forkert, så er der også nogle der bruger argumentet på andre OS

Vi har i mange kørt Windows på vores arbejdspladser, så derfor skal vi også gøre det på vores server infrastruktur.

Er lidt som at at sige at fordi jeg kører Citroen.....

.)


Kenneth Hansen skrev:
Udover du vist læste lidt forkert, så er der også nogle der bruger argumentet på andre OS

Vi har i mange kørt Windows på vores arbejdspladser, så derfor skal vi også gøre det på vores server infrastruktur.

Er lidt som at at sige at fordi jeg kører Citroen.....

.)


Nu synes jeg ikke at jeg læste specielt forkert. Jeg skulle måske så have tilføjet


Jesper Frimann skrev:
Nu synes jeg ikke at jeg læste specielt forkert. Jeg skulle måske så have tilføjet


Og det her 'forums' interface er bare dårligt :)=

Jeg skulle måske have skrevet Arbejds stationer og HPC løsning ?

Sådan rent principielt så er, der for mig ikke nogen forskel i at køre Windows/linux/Unix decentraliseret. Måske lige med undtagelse af availability, som går op jo længere du går mod højre. Der er så heller ikke de store problem i at køre Linux på stort jern lige fra SD over Mainframes, til big x86 servers.

Det der lige undrede mig, da jeg læste artiklen er valget af en scale out versus en centraliseret løsning, i en tid hvor virtualizering og konsolidering er, og efter min mening med rette, kodeord i mange virksomhedder, hvor mange kæmper mod serversprawl.

Desuden er det efter min mening lidt af et paradigme skift at gå fra SD til x86 baserede blade servers.


// jesper


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

Projekt Portefølje Management Med Changepoint kan din virksomhed bruge IT Projekt Portefølje...

Få i denne Computerworld Guide seneste nyt om, hvordan business intelligence spiller en større og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.