Tre gange Opera-downloads efter browser-valg

Antallet af Opera-downloads er steget til det tredobbelte, og det beviser, at valgskærmen virker, siger en leder fra virksomheden.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Opera Software fortalte i denne uge, at den har oplevet en tredobling i antallet af downloads af virksomhedens browser, siden Microsoft introducerede sin valgskærm på de europæiske computere - uaset den er kritiseret for ikke at køre i random, som aftalt.

"Det svinger fra land til land, men ja, i adskillige større lande har vi oplevet, at antallet af downloads er tredoblet, siden valgskærmen begyndte at dukke op," fortæller Rolf Assey, der er chief stretegy officer hos den norske browserproducent.

Opera nævner specifikt Belgien, Frankrig, Spanien, Polen og Storbritannien som lande, hvor antallet er steget markant.

Rolf Assey fortæller, at stigningen er langt større end den stigning, der er forårsaget af den endelige udgivelse af Opera 10.5 til Windows, der også fandt sted i denne uge.

"Vi har sammenlignet antallet af downloads i forbindelse med tidligere udgivelser, som for eksempel af Opera 10.0, 10.10 og 9.5, og en tredobling er langt mere, end hvad vi normalt ville forvente i forbindelse med udgivelsen af en ny version," fortalte han.

Microsoft introducerede valgskærmen ved hjælp af Windows Update mandag. Valgskærmen er resultatet af den aftale, Microsoft indgik med de europæiske monopol-myndigheder næsten to år efter Operas officielle klage, hvor virksomheden beskyldte rivalen for at modarbejde den frie konkurrence ved at sammenknytte Internet Explorer med Windows.

Valgskærmen vil dukke op på de Windows pc'er, hvor Internet Explorer (IE) er indstillet som default, og giver brugerne mulighed for at downloade og installere både større og mindre browsere fra konkurrenter som Apple,
Google, Mozilla, Opera og andre virksomheder.

Google og Mozilla reagerer ikke

Baseret på de indledende resultater, konkluderer Rolf Assey, at valgskærmen virker, som den skal.

"Absolut. Folk er blevet mere opmærksomme på, at de har forskellige valgmuligheder. Vi får en hel masse trafik fra valgskærmen," erklærer han.

Monopol-myndighederne i Bruxelles har også udtrykt tilfredshed med valgskærmen.

"Når forbrugerne får mulighed for at skifte til eller prøve en anden browser end den, der følger med Windows, så vil der komme mere konkurrence og innovation på området, og det vil komme forbrugerne til gode," skrev Joaquin Almunia, der er leder af EU's konkurrence-kommission, i en udtalelse.

Andre browser-producenter, heriblandt Google og Mozilla, har ikke svaret på henvendelser med spørgsmålet om, hvorvidt de har oplevet en lignende stigning i antallet af browser-downloads i Europa.

Det er dog ikke alle, der er tilfredse med valgskærmen. I denne uge har en gruppe lobbyister, som blandt andet består af nogle af Microsofts værste rivaler - IBM og Oracle, for at nævne to - opfordret monopol-myndigheder over hele verden til at presse Microsoft til at indføre valgskærmen overalt, og ikke kun til europæerne. Opera er også medlem af gruppen, 'the European Committee for Interoperable Systems' (ECIS).

Mandag fremkom en software-arkitekt hos IBM med en kritik af valgskærmens shuffle-funktion og fortalte, at hans test viste, at Google Chrome havde størst sandsynlighed for at ende på den bedste plads. Ifølge den aftale Microsoft indgik med Europa-Kommissionen, skal valgskærmen tildele de fem mest populære browsere tilfældige pladser fra gang til gang, i modsætning til det, der Microsofts egen ide, nemlig at opstille dem i alfabetisk rækkefølge.

Rolf Assey, der ikke kendte til denne fejl, sagde, at Opera vil kigge nærmere på påstanden.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos