Sådan undgår du at falde i offshore-faldgruberne

Dejligt at dette emne bliver taget op igen. Der er mange ting der skal arbejdes med for at gøre offshoring til en succes, men det kan det blive. Jeg vil her sætte fokus på begrebet "Sensemaking", som også kan være brugbart i arbejde med offshoring-projekter, hvor der skal overføres meget domænespecifik viden.

Sensemaking
Først lige et par ord om Sensemaking: Karl Weick, som er en af personerne bag "Sensemaking" har sagt følgende: "Mennesket søger mening mere end det søger kærlighed, magt og glæde." Med andre ord: Det er meget vigtigt at vi kan finde mening i det vi laver! Jeg vil også nævne at mennesker opfatter situationer forskelligt baseret på deres kultur, erfaringer, personlighed mm. Derfor vil hvert menneske have forskellig opfattelser af det samme. Når man arbejder sammen på langdistance og fra helt forskellige kontekster og kulturer - og dermed mister muligheden for at koordinere mening direkte - skal der bruges meget energi på at opbygge et fælles billede af hvad det er der arbejdes med.

Eksempler
Specielt viden, der knytter sig stærkt til vores danske kontekst, kan være svær at overføre. Det kan for eksempel være barsel, pension, skoleverdenen eller noget så konkret som stikkontakter. En indiske projektdeltager havde engang slettet "barsel for mænd", for det måtte da være en fejl. Havde danskerne vidst at barsel ikke var for mænd i Indien, kunne de have kommunikeret det.
I Indien skal en stikkontakt virke - i hvert fald efter man har trykket et par gange.. og det gør ikke noget at det tager end del tid at sætte den op. Til gengæld i Danmark SKAL en stikkontakt fungere første gang, man trykker og den skal kunne sættes op med at par hurtige klik.. Hvis danskere besøger Indien og ser indiske stikkontakter, er de fra begyndelsen af et projekt klar over hvilke billeder de indiske ingeniører har af stikkontakter som udgangspunkt.

Hvad kan vi så gøre med Sensemaking i vores offshoring-projekter?
Vi kan stille os selv følgende spørgsmål: Hvad er meningen med produktet? og hvilken kontekst fungerer det i? hvordan kender de forskellige medarbejderne til denne kontekst?
Det er vigtigt at vide noget om dels en egen kultur og kontekst og om offshoremedarbejdernes kultur og kontekst for at kunne overføre præcis den viden, der skal til for at give "Sensemaking" for den enkelte medarbejder. God fornøjelse!

Som det fremgår af artiklen er nogle få store danske virksomheder blevet bedre til at outsource deres opgaver - men - det fremgår jo også med al tydelighed at det kun er veldefinerede projekter som er specificeret til mindste detalje hvor hele opgaven kan lægges ud til eksterne partnere, som pt. får success.

Af artiklen fremgår det også indirekte at nogle virksomheder har "brændt fingrene" med mere tidssvarende agile processer - trods det at 90% af samtlige fremtidige opgaver ikke kan udføres uden kollaborative og agile processer ud over landegrænserne - lidt tankevækkende i år 2010!

Her er det måske at de "dyre" danske IT konsulenter samt lokale outsourcing partnere kommer ind i billedet: Det er nemlig de færeste mindre såvel som store danske virksomheder der har ansat chefer, projektledere, scrummastere, samt udviklere som har evnerne, erfaringen og ikke mindst lysten til at beskæftige sig med nye dicipliner som kulturel forståelse, samarbejde på distancen og generel agil software udvikling. Som i 90'erne er vi i danmark rigtigt gode til at udvikle innovative produkter så længe fageksperter og forretningsfolk får lov til at interagere i de samme fysiske lokaler.
Fremtidens (nutidens) IT konsulenter vil have en helt ny profil hvor det faglige ikke er eneste parameter for succes, men konsulenten også påtager sig rollen som facilitator for agile multi-kulturelle og tværfaglige distribuerede teams.

Indtil vores uddannelsessystemer og det danske softwaremarked er leveringsdygtige i den slags profiler er eneste vej frem IT konsulenter med disse kompetencer.

Det skal dog siges at der er set få eksempler i den danske IT verden hvor man fra topledelsen har været fremsynet nok til at gøre det en del af firmapolitikken at man som dansk medarbejder ikke kan "undsige sig" deltagelse i agile og globalt distriburede tværfaglige projekter og af samme grund også tager konsekvensen ved hyring såvel som fyring. Disse få firmaer vil med en minimal brug af eksterne konsulenter stå meget stærkt i løbet af et par år og få en ROI som de fleste danske firmaer kun kan drømme om!

Hvis der ikke invisteres nu fra alle involverede partnere er jeg bange for at der ikke er en fremtid for dansk udviklet software (på dansk grund)

>>"Outsourcing ikke er for alle. Det fungerer godt, hvis du finder et kvikt team og selv er villig til at investere tid og energi i at opbygge relationer og processer med dit offshore-team. En ‘body shop' med udviklere, som hakker løs på dine kravspecifikationer, er værdiløs"<<

Bulls eye!

I al vores selvmedlidenhed og fokus på de nære problemer og vores indadrettet fokus i virksomheden risikerer vi at glemme udfordringerne om bare 5 og 10 år. Og udfordringerne ser ud til at blive mange. Til at starte med kommer vi til at mangle hænder; Ifølge Institut for Fremtidsforskning vil der mangle 500.000 af slagsen om bare få år, hvis vi ønsker at holde nuværende vækst på 2 % af BNP. Så hvad nytter det at ride stormen af og komme igennem krisen, hvis vi mangler menneskelige ressourcer, når vi kommer ud på den anden side?

Selv om det lyder paradoksalt, skal vi måske forsøge at udnytte finanskrisen positivt. Der har aldrig været en bedre tid til radikalt at ændre den måde vi anskuer vores virksomheder. Vi bliver presset til at tænke i helt nye baner og foretage fundamentale forandringer i vores virksomhedsstrukturer. I mine øjne er det afgørende, at vi lærer at fokusere på kernekompetencer og et skarpt omkostningsfokus. Vi skal helt ind til benet - og fravælge de aktiviteter, som kan gøres bedre eller billigere andre steder. Ellers kan vi simpelthen ikke konkurrere i fremtiden. Hvis vi derimod fokuserer langsigtet allerede nu - ja så styrker det vores konkurrenceevne og hjælper os igennem den igangværende krise.

Der er mange eksempler på hvordan virksomheder som har specialiseret sig i håndtering af leverandøre,både har sparet penge, effektiviseret og skabt bedre kvalitet ved at outsource deres IT-udvikling. Og for mange virksomheder vil det netop være en både klog og langsigtet strategi at spekulere i outsourcing nu, mens krisen kradser. De fleste vil kunne opnå driftsbesparelser på omkring 40-50 % og samtidig fokusere virksomheden. Og det allerbedste af det hele... ved at outsource nu imødekommer vi fremtidens uanfægtelige personaleproblemer. Vi sigter altså længere end til morgendagens avis og ihukommer de udfordringer, der ligger på den anden side af finanskrisen.

Rasmus Nørgaard Andersen
Salgsdirektør, MBA
Conscensia A/S