Nu kaster piraterne sig frådende over Windows 7

Windows 7-licensnøgler kan købes til en tredjedel af prisen på en lang række mere eller mindre lyssky hjemmesider. Microsoft ønsker ikke at kommentere på sagerne.

Artikel top billede

Windows-fabrikken Microsoft bryster sig over et salg på 90 millioner versioner af selskabets nyeste styresystem, Windows 7, siden lanceringen den 22. oktober 2009.

Men der er samtidig begyndt at florere mere eller mindre lyssky versioner af operativsystemet på diverse torrent-sites og handelshjemmesider som Den Blå Avis og auktionshjemmesiden QXL.

Interesserede kan købe styresystemet til under 500 kroner stykket, hvor sælgeren efter bedste evne garanterer for, at det er den ægte vare, man får lov til at installere på sin pc.

Rasende forhandler

En dansk Windows-forhandler, som Computerworld har været i kontakt med, er godt og grundigt træt af at se Microsoft-licensnøgler til Windows 7 gå som varmt brød på blandt andet torrent-sitet Danishbits.org. for en pris på 475 kroner, mens han selv er tvunget til at sælge licenserne til omkring den tredobbelte pris.

Windows-forhandleren mener, at der umuligt kan være tale om et ærligt salg, fordi en gros-prisen hos Microsoft ligger et pænt stykke over salgsprisen på 475 kroner.

Sælgeren, "Futter123", hævder dog hårdnakket, at det drejer sig om ægte retail-nøgler, parallelimporteret til 32 og 64 bit på alle sprog, og nøglerne sælges "så længe lager haves hos Microsoft".

"RETAIL må bruges på alle maskiner, sælges alene," hedder det blandt andet på sitet, hvor man henter sin Windows 7. Han skriver samtidig, at Microsoft tager den største del af kagen i salget.

Wupti - en ægte Windows 7 Ultimate

Selve salget foregår ved, at man henter Windows 7 og derefter via et underdomæne hos Jeposalg indbetaler 475 kroner hos netbetalingsservicen eWire eller på en konto i Jyske Bank, hvor man skal notere sit Danishbits-brugernavn og mailadresse for at få tilsendt nøglerne.

Eller som sælgeren, "Futter123", selv forklarer:

Hvad siger sælgeren til slagtilbuddet?

"Du downloader softwaren her (Danishtbits.org, red.), som er urørt software fra MS egen hjemmeside. Så bruger du produktnøglen og wupti, du har en 100% genuine windows 7 ultimate, som kan opdateres og aktiveres."

Flere brugere på Danishbits.org takker for en god og hurtig handel af Windows 7-nøglerne.

Hvad siger sælgeren?

Computerworld har kontaktet sælgeren, "Futter123", der går under det borgerlige navn Jesper Porup. Han erkender straks, at han sælger Windows 7-nøglerne til 475 kroner på blandt andet Danishbits.org.

Han understreger samtidig, at han sælger nøglerne på lovlig vis.

Men Jesper, hvordan kan det lade sig gøre at sælge nøglerne så billigt?

"Det har jeg da ikke lyst til at snakke om."

Hvorfor ikke?

"Jamen, hvorfor skulle jeg?"

Der står på danishbits.org, at nøglerne er parallelimporterede. Hvordan kan det lade sig gøre at sælge Windows 7-nøgler til en tredjedel af den pris, som andre forhandlere er tvunget til?

"Nu er jeg jo ikke forhandler."

Men du sælger jo nøglerne. Hvor har du dem fra?

"Ja, det er et godt spørgsmål. Det er jeg ikke interesseret i at gå videre med."

Hvorfor sælger du ikke bare nøglerne fra din egen hjemmeside, Jeposalg.dk, i stedet for at sælge på et torrent-site som Danishbits.org?

"Jamen, hvorfor skulle jeg gøre det? Salget er jo for at hjælpe brugerne. Det er jo en del af [konceptet på] siden."

Det virker lidt lyssky at sælge licensnøglerne på et torrent-site. Hvorfor gør du det?

"Det er åbenbart der, hvor der er bedst marked for sådan noget."

Hvad siger Microsoft til, at du sælger nøglerne til en tredjedel af prisen i forhold til alle selskabets danske forhandlere?

"Pas. Prøv at spørge dem."

Microsoft ønsker ikke at uddybe

Og det har Computerworld naturligvis forsøgt ved også at spørge om, hvordan parallelimport og ægte Windows 7-nøgler hænger sammen

Men Microsoft ønsker på nuværende tidspunkt ikke at lade sagen udspille sig i pressen.

"Vi er bekendte med Danishbits eventuelle indblanding i direkte eller indirekte distribution af Windows 7 Ultimate nøgler. Jeg kan for nuværende desværre ikke uddybe sagen ydereligere," lyder det i en mail fra Anne-Mette Stoltze, der er ansvarlig for bekæmpelse af piratkopiering hos Microsoft Danmark.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S