Ekspert: KMD risikerer hård straf for gaveregn

KMD-folk risikerer bøde og op til tre års fængsel for gaveregn over kommuner, hvis beviserne peger på sammenhæng mellem gaver og ulovlige ordrer.

Artikel top billede

Selvom KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, i går har meldt ud, at KMD fremover ikke vil give betalte golf-, fodbold- og koncertoplevelser til sine offentlige kunder, så risikerer selskabet fortsat en straf.

Det vurderer lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

"Strafferammen for giveren af bestikkelse er bøde og op til tre års fængsel," siger han.

Han peger dog på, at mens der omkring modtageren af bestikkelse ikke skal føres bevis for, at der er kommet noget ud af bestikkelse, så skal man omkring giveren bevise, at gaverne er blevet givet for at få en kontrakt, der eksempelvis skulle have været i udbud.

"Og det kan være sværere at bevise, men det vil politiet skulle undersøge nærmere," siger Sten Bønsing.

Han understreger, at det er en skærpende omstændighed, såfremt omfanget af gaver har været stort og systematisk.

"KMD risikerer en straf, hvis ovenstående kan bevises," siger Sten Bønsing.

Lektoren oplyser, at forældelsesfristen formentlig er omkring fem år.

KMD: Vi bestikker ikke
KMD afviser, at der skulle være tale om bestikkelse.

"Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke bestikker vores kunder," skriver pressechef Christoffer Hellmann i en mail til Computerworld.

Han forklarer, at KMD's kundeaktiviteter udelukkende har haft til formål at pleje selskabets kunderelationer.

"Og der er altså ingen som helst forventninger om, at deltagerne skal lægge opgaver eller lignende hos os."

Frygter I, at politiet ransager KMD med henblik på at kortlægge omfanget af uddelte gaver?

"Nej, det gør vi ikke. Og skulle myndighederne komme på besøg, så samarbejder vi naturligvis med dem."

Hvorfor vil I ikke fortælle, hvor mange penge KMD har brugt på gaver til embedsmænd, hvis I ikke anser det for ulovligt?

"Vi er en privat virksomhed, som ikke udleverer vores marketingbudgetter og lignende til pressen. Det er vist ret normal praksis."

Kan I garantere, at der ikke er givet gaver med henblik på at få kontrakter uden om udbud?

"Jeg kan sige, at bestikkelse på ingen måder har eller vil være en del af KMD's kundeaktiviteter," lyder det fra pressechefen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S