Analysehus: It-budgetter fortsat præget af krisen

It-cheferne i flere europæiske lande er skeptiske i forhold til større it-budgetter 2010.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det "store flertal" af it-budgetter vil ikke vokse i år, lyder det fra analysehuset Ovum.

Kun en tredjedel af it-cheferne forventer ifølge Ovums nye undersøgelse, at deres budget vil vokse i løbet af 2010, mens 42 procent regner med, at budgettet ikke vil ændre sig. Sidste år reducerede fire ud at 10 virksomheder i Storbritannien og Italien deres it-budgetter.

Resultatet minder om det, analysefirmaet TechMarketView også er kommet frem til, hvor virksomheden forudser, at pengene til it i Storbritannien faktisk vil falde i år.

Til gengæld er Forrester ikke helt enig i firmaets nye rapport, hvor det konkluderer, at it-forbruget er på vej tilbage.

Undersøgelsens resultat er dog, at mens forbruget godt nok er for opadgående, og hver tredje it-chef forventer et øget budget i 2010, så vil forøgelsen i de fleste tilfælde kun ligge mellem en og fem procent.

Forskelligt fra land til land

Forbrugsmønstret varierer en del i Europa. Mens der blev skåret i budgettet for 40 procent eller flere af respondenterne i Storbritannien og Italien fra 2008 til 2009, så steg det for fire ud af 10 it-chefer i Frankrig.

"Det afspejler forretningsmiljøet i de forskellige lande," siger Rhonda Ascierto, der er senior-analytiker ved Ovum. "Frankrig og Belgien kom fri af krisen før Storbritannien og Italien."

Rhonda Ascierto fortæller, at it-cheferne i Storbritannien venter på at se væksttegn i økonomien, inden de vil begynde at øge forbruget til it for at styrke forretningens vækst.

"Krisens bekymringer lurer stadig i Storbritannien. Landet lider under en høj arbejdsløshed og en kæmpe gæld, som kun er blevet værre på grund af recessionen. Virksomhedernes reaktion er at blive ved med at skære så meget som muligt i it-budgetterne."

"Skotlands beskæftigelse og økonomiske indikatorer har været bedre end resten af Storbritannien under krisen, men alligevel går opsvinget langsomt, og den generelle optimisme blandt virksomhederne er ikke specielt stor. Nordirland er også ved at komme tilbage på fødderne efter krisen, men trods det er den økonomiske aktivitet stadig svag," siger hun.

I mellemtiden har krisen haft en effekt på nøjagtigheden af it-chefernes forbrugs-forudsigelser.

Ovum konkluderer at it-cheferne under normale omstændigheder er forholdsvis præcise i deres forudsigelser, der ikke afviger meget mere end fem procent fra det faktiske forbrug. Men denne kløft er øget "betydeligt" i 2009.

"Det er helt tydeligt, at de negative konsekvenser af krisen har været større end forventet, og at virksomhederne ikke har været forberedte," vurderer Rhonda Ascierto.

Ifølge Ovum er de it-projekter, der har størst chance for at blive godkendt dem, der ikke kræver større opgraderinger af eksisterende it-systemer og processer, og dem, der kan skabe forandringer inden for de eksisterende rammer.

Ovum har udspurgt 529 it-beslutningstagere i løbet af sidste halvdel af 2009 til undersøgelsen.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job