KMD-direktør stopper med øjeblikkelig virkning

KMD's salgsdirektør, der også sidder i direktionen i selskabet, stopper omgående. Få KMD's forklaring her.

Artikel top billede

KMD's salgsdirektør, Hans Henrik Von Platen-Hallermund, der også sad i direktionen for selskabet, stopper med øjeblikkelig virkning.

Grunden er, ifølge KMD, "en ændret markedssituation."

"KMD står midt i en vigtig omstilling, hvor vi har en ændret markedssituation, og der er ændrede agendaer," skriver administrerende direktør Lars Monrad-Gylling i et skriftligt svar til Computerworld.

"Samtidig er kravet til tempoet for denne omstilling meget højt. Vi har på den baggrund vurderet, at en ændring i organisationen er nødvendig og har ansat Karen Nielsen som salg- og marketingdirektør," skriver han.

KMD afviser, at afskeden med salgsdirektøren har noget at gøre med de seneste ugers modvind omkring gaver til embedsmænd.

Lars Monrad-Gylling roser den nu tidligere salgsdirektør.

"Hans Henrik von Platen-Hallermund forlader KMD med 10 års flotte resultater, men fremadrettet har vi altså vurderet, at Karen Nielsen har en profil, der bedre matcher KMD's behov," skriver han.

KMD oplyser, at selskabet finder det naturligt, at skiftet på salgsdirektør-posten skete så hurtigt som muligt.

Det har efter gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra Hans Henrik Von Platen-Hallermund selv.

Tæt på gaveregn

Hans Henrik Von Platen-Hallermund har været tæt på flere af de episoder om gaver, der er blevet afsløret de seneste uger.

Computerworld har blandt andet beskrevet, hvordan han i mindst et tilfælde i 2006 uddelte en præmie under en KMD-arrangeret golfturnering til en embedsmand og byrådspolitiker i form af en Callaway-golftaske.

En golftaske, der umiddelbart ikke kan findes billigere end til 800 kroner på nettet, men kan fås i forskellige prislag op til flere tusinde kroner.

Siden er det kommet frem, at golf kun var en del af den KMD-hygge, som selskabet spredte over kommunale embedsmænd.

Også koncerter, fodbold og håndboldkampe har i årevis stået på programmet. Eksperter kaldte det direkte bestikkelse.

I sidste uge valgte KMD efter massiv kritik at stoppe denne praksis.

Ekspert: KMD risikerer hård straf
Men ekspert og forvaltningsekspert Sten Bønsing fra Aalborg Universitet har tidligere gjort det klart, at KMD med den omfattende gaveregn til embedsmændene selv risikerer alvorlige tømmermænd.

"Strafferammen for giveren af bestikkelse er bøde og op til tre års fængsel," sagde han.

Han pegede dog på, at mens der omkring modtageren af bestikkelse ikke skal føres bevis for, at der er kommet noget ud af bestikkelse, så skal man omkring giveren bevise, at gaverne er blevet givet for at få en kontrakt, der eksempelvis skulle have været i udbud.

Ved den lejlighed afviste KMD enhver snak om bestikkelse.

Kan I garantere, at der ikke er givet gaver med henblik på at få kontrakter uden om udbud?

"Jeg kan sige, at bestikkelse på ingen måder har eller vil være en del af KMD's kundeaktiviteter," lød det fra KMD's pressechef, Christoffer Hellmann.

Ny salgsdirektør i KMD bliver altså Karen Nielsen, der har en lang karriere bag sig hos IBM. Hun har senest været direktør hos SAP Danmark - en stilling, som hun brat forlod fornylig under mystiske omstændigheder.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos