Her er fundamentet for Windows Phone 7-udvikling

Las Vegas: Silverlight og Xbox-kode er fremtiden for udvikling på Windows Phones. Microsofts udviklerkonference giver flere detaljer om Windows Phone 7.

Artikel top billede

"The next web now".

Det er undertitlen på udvikler-konferencen Mix10, der for femte år løber af stablen i Las Vegas i denne uge.

Web skal forstås i en bred betydning.

Microsoft lancerede konceptet tre skærme, een sky på udviklerkonferencen PDC i 2009.
Mobiltelefoner, pc´er og spilkonsoller udveksler data og funktionalitet via webservices, der hostes i skyen; hvilket i Microsofts tilfælde vil sige Azure-platformen.

Det koncept blev fulgt og yderligere underbygget
på Mix10.

Silverlight central for mobil-udvikling

Første dags hovedtale kom til at handle om Microsofts Windows Phone 7, og hvordan man udvikler programmer - eller apps på nutidigt it-dansk - til Microsofts afløser for Windows Mobile.

Silverlight 4 bliver helt central i den forbindelse. I efteråret blev en betaversion af Silverlight 4 præsenteret på udviklerkonferencen PDC, og nu er en Release Candidate klar. Den kan downloades gratis sammen med
andre udviklingsværktøjer
til Windows Phone 7.

Den endelige version af Silverlight 4 ventes klar i løbet af april. Den version vil sammen med de andre udviklingsværktøjer også være gratis at downloade fremover, lovede Microsoft.

Silverlight udgør sammen med XNA, udviklingsplatformen for XBox, de to udviklingsmuligheder på Windows Phone 7.

Fokus på tredieparts-programmer

Inden Scott Guthrie, corporate vicepresident for .Net Developer Platform gik i gang med at give et nærmere indblik i udviklingsmulighederne med Windows Phone 7, blev der præsenteret en lang række Windows Phone 7-applikationer udviklet af virksomheder som Associated Press, Foursquare, Ebay, Shazam og Netflix.

Shazam er webapplikationen, der ved at høre en stump musik, kan identificere kunstneren og sangen. I løbet af 3-4 uger var der udviklet en Windows Phone 7-applikation, der kunne optage en bid musik, sende det op til Shazams website og få det identificeret via Shazams musikdatabase.

Applikationen på Windows Phone 7 kan så modtage information om musikken og en musikvideo.

Netflix havde fået udviklet en demo-applikation, der kunne vise en video i overbevisende god kvalitet på en Windows Phone 7-telefon.

Da udviklingsplatformen XNA Game Studio også kan anvendes til udvikling til Windows Phone 7, blev der også demonstreret en række spil med overbevisende grafik.

De mange eksempler på Phone 7-applikationer skulle understøtte budskabet om, at det er rimeligt nemt og hurtigt at udvikle Windows Phone 7-applikationer.

En programmeringsmodel til alle platforme

Scott Guthrie understreger, at der er tale om een Silverlight og een XNA til browser, pc og mobiltelefon. Det er ikke en speciel Silverlight mobil eller XNA mobil.

"Det er samme programmeringsmodel, samme værktøjer og samme kode," siger Scott Guthrie.

Microsoft håber at den store skare af Silverlight-udviklere kan være med til at kickstarte udviklingen af applikationer til den nye platform.

Da eksisterende Windows Mobile-applikationer ikke kan køre på Windows Phone 7, bliver der brug for det.

Ifølge Microsoft er der 500.000 Silverlight-udviklere verden over, og Silverlight findes, ifølge Microsoft, nu på 60 procent af alle internetenheder.

Een markedsplads for apps

Derfor håber Microsoft, at den store udbredelse af Silverlight og de mange udviklere kan være med til at gøre Windows Phone 7 en succes. En succes, der kan give Apples iPhone kamp på smartphone-markedet.

Microsoft lancerede også en markedsplads, Windows Phone Marketplace, for alle de kommende Windows Phone 7-apps.

Microsoft lægger ikke skjul på, at Windows Phone 7 i høj grad er rettet mod forbrugermarkedet.

I en session om Windows Phone 7´s applikation platform efter åbningstalen siger Charlie Kindel, der står i spidsen for Windows Phone 7-udviklingen:

"Fokus for denne version af Windows Phone 7 er forbrugeren."

Hvad så med virksomhederne?

Fokuset på forbrugermarkedet har gjort, at virksomheder, der ønsker at udvikle Windows Phone 7-applikationer til internt brug i første omgang må klappe hesten.

Eksempelvis skal udrulning af Windows Phone 7-applikationer gå igennem Windows Phone Marketplace.

"Der er andre deployment- og distributionsmuligheder på vej. I vil høre mere i løbet af foråret," lyder det fra Microsoft, da spørgsmålet om udvikling og udrulning af apps til intern virksomhedsbrug bringes op.

Ikke i denne version

De forsamlede udviklere er meget interesserede og har mange spørgsmål til mulighederne med Windows Phone 7. Et gennemgående træk ved Charlie Kindels svar er et "ikke i denne version."

Ifølge Charlie Kindel har Microsoft kun været omkring et år om at udvikle Windows Phone 7, hvilket kan være en del af forklaringen.

En udvikler spørger, om databasen SQL Compact vil være del af Windows Phone 7.

"Ikke i denne version, men SQL Compact skal være en del af platformen," lyder det fra Charlie Kindel.

I stedet er der mulighed for at anvende Isolated Storage, som er et mini-filsystem. Samtidig er der mulighed for at anvende LINQ.

Der er ingen mulighed for automatisk opdatering af apps i denne udgave.

"I denne version kræver det, at brugeren aktivt vælger en opgradering," siger Charlie Kindel.

Intern kommunikation mellem to apps er ikke mulig i den nuværende version.

Der er understøttelse af SOAP og REST som webservices.

Applikation sættes i pause

Ifølge Charlie Kindel vil en applikation sættes på pause, hvis brugeren skifter til en anden applikation.

"Applikationerne kan ikke køre i baggrunden i denne version."

"Det sker af hensyn til batterilevetiden," forklarer Charlie Kindel.

Men musikafspilning og telefon kan køre i baggrunden.

Der bliver ikke mulighed for at anvende programmeringssprog som c/c++ på Windows Phone 7.
Hvis Microsoft holder fast i det, betyder det blandt andet, at eksempelvis Adobe skal implementere sin Flash-teknologi i Silverlight eller XNA.

Microsoft kunne ikke løfte sløret om hardwaremæssige krav til mobiltelefoner, der skal køre Windows Phone 7.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Sparekassen Danmark

Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

Nordjylland

TV2

iOS udvikler til TV 2 Teknologi

Københavnsområdet

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS