Tirsdagens aviser om it

Domstole mangler it-forståelse. Gatehouse satser millioner på ny software. Netbutikker snyder sig selv for kunder. Boom i netsvindel. Billigt flådesystem til Maersk Line. Danskernes ringe it-færdigheder.

Domstole mangler it-forståelse

Danmarks domstole er professionelle, når de endelig behandler en sag. Til gengæld er de håbløse rent teknologisk, hvor de halser efter resten af samfundet, viser en undersøgelse. (Jyllands-Posten)

Gatehouse satser millioner på ny software

Firmaet Gatehouse investerer millioner i ny software, der i bedste fald kan sparke døren ind til et gigantisk vækstmarked for intelligente transportsystemer. Samtidig skal Nordjylland bringes i front som testregion. (Børsen)

Netbutikker snyder sig selv for kunder

Alt tyder på, at de danske netbutikker kunne lokke langt flere kunder til, hvis de fik kunder til at føle sig mere trygge. I efteråret 2009 viste en undersøgelse blandt 100 netbutikker, at der var 21 procent flere klik til dem, der skiltede med det såkaldte e-mærke. (Børsen)

Boom i netsvindel

Cyber-kriminaliteten boomer, og hver dag kommer 30.000 nye virustyper til. Hackerne fokuserer på at gøre virusserne mere aggressive, så de bliver sværere at standse for dem, der bekæmper angrebene. Svindel med dankort er mere end fordoblet de senere år på internettet. (Børsen)

Billigt flådesystem til Maersk Line

Forretningens krav til bedre overblik over Maersk Lines store flåde gav startskuddet til rederiets
egenudvikling af et samlet og konstant opdateret overvågningssystem. (Børsen)

Danskerne har ringe it-færdigheder

Det er nu, der skal rettes op på danskernes dårlige it-færdigheder, hvis vi skal kunne konkurrere med omverdenen, siger eksperter. Politikerne er dog i tvivl om, hvordan problemet kan løses. (Børsen)

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job