Google: Her er vores mobile visioner

Google har i et webcast til investorer fortalt om virksomhedens forventninger til det mobile marked.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Google har høje forventninger til det mobile markeds potentiale, fortæller chefer fra virksomheden under et webcast til investorer.

"Google har satset stort på mobilitet," siger Vic Gundotra, der er vicedirektør for teknik i Googles mobilitetsgruppe.

Gundotra og to af hans kolleger deler nogle data om mobiltrafikken til Googles tjenester, men holder sig til virksomhedens officielle linje i forhold til potentielt kontroversielle emner såsom Android i Kina og Apples søgsmål mod HTC.

I de seneste to år har Google oplevet den mobile søgetrafik vokse til femdobbelt størrelse, fortæller Gundotra.

Det er dog ikke, fordi disse søgninger kannibaliserer de traditionelle computerbaserede søgninger:

"Det er, når vi ser desktop-anvendelsen falde, som når folk går til frokost, at vi ser den mobile brug stige pludseligt. Vi mener, at dette er helt nye søgninger, som vi aldrig ville have set tidligere," forklarer han.

Alle tjenester skal være mobile

Udover søgning har Google planer om at optimere alle sine tjenester til mobil brug og har allerede haft bemærkelsesværdig succes med det. Gundotra fortæller eksempelvis, at der nu er 50 millioner aktive brugere af Google Maps til mobile enheder.

Virksomheden er håbefuld i forhold til, om dens investeringer i mobilannoncering vil give afkast. På nuværende tidspunkt bruger 25 procent af Android- og iPhone-brugerne, som downloader applikationer, op til to timer dagligt på disse applikationer, oplyser Gundotra.

Det udgør en forretningsmulig for Google i forhold til annoncer, der forekommer direkte i applikationerne. Virksomheden er i gang med at teste et annoncerings-system til applikationer sammen med udvalgte applikationer heriblandt Urbanspoon til at finde restauranter og Shazam, hvorigennem brugerne kan købe og chatte om musik.

Google forsøger også at opkøbe virksomheden AdMob, der arbejder med at placere annoncer i applikationer, men handlen er under behandling af USA's Federal Trade Commission. Gundotra oplyser, at han af den årsag ikke kan fortælle meget om dette opkøbs potentiale.

Uanset hvor reklameannoncerne bliver vist, mener Google, at de mobile annoncer kan blive mindst lige så værdifulde som de traditionelle annoncer. Da langt størstedelen af telefonerne på markedet var almindelige mobiler, var prisen per klik dramatisk lavere end for de traditionelle annoncer, fortæller Gundotra. Men med den stigende brug af smartphones er den mobile pris per klik steget dramatisk, forklarer han. "Med bedre teknologier såsom stedspecifikke funktioner håber og tror vi, at der endda er chance for, at den overstiger desktop-prisen i fremtiden," siger han.

Mobile søgninger vil stige

Google forventer også, at antallet af søgninger foretaget fra mobiltelefoner vil udgøre en stadig større portion af det samlede antal søgninger, men Gundotra vil ikke afsløre det aktuelle fordelingsforhold mellem søgninger på mobiltelefoner og på mere traditionelle computere.

Fordi væksten af telefonbaserede søgninger er langt højere end væksten af computerbaserede søgninger, "er det kun naturligt at antage, at den vil repræsentere en større og større portion af vores forretning," forklarer han.

Til et spørgsmål om, hvordan Googles nylige trussel om at trække sig ud af Kina på grund af landets krav om censur kan tænkes at påvirke Android-salget i landet, svarer cheferne ikke andet, end hvad virksomheden indtil videre har sagt.

Da Android er open source og derfor tilgængelig for enhver mobilproducent, "er Kina blot endnu et fantastisk marked, hvor Android burde trives," siger Patrick Pichette, der er Googles økonomichef.

Der blev heller ikke sagt mere om, hvilken rolle Google kan forventes at tage i Apples nylige søgsmål mod HTC.

"Vi er ikke part i HTC-sagsanlægget, men vi står bag styresystemet Android og vores partnere," siger Mario Queiroz, der er vicedirektør for produktledelse af Android-platformen.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S