Kommune-chef til AC/DC-koncert brød reglerne

Hedensteds kommunaldirektør handlede i strid med reglerne ved at tage imod billetter til en AC/DC-koncert. Men det var ikke bestikkelse, vurderer kommunernes egen forening, KL.

Artikel top billede

Kommunaldirektører må ikke tage til AC/DC-koncerter med betalt overnatning af leverandører til kommunen.

Den konklusion er kommunernes forening, KL, kommet frem til efter en juridisk vurdering af sagen om Hedensteds kommunaldirektør, der var til et sådant arrangement på KMD's regning.

Turen mødte hård kritik fra tre eksperter i forvaltningsret.

Kommunernes egen forening afviser dog, at der skulle være tale om direkte bestikkelse.

"Det er imidlertid samtidig konsulenternes opfattelse, at Jesper Thyrring Møller (kommunaldirektøren, red.) handlede i strid med god adfærd ved at tage imod den omtalte gave, idet han dermed bragte sig i en situation, hvor der kunne sættes spørgsmålstegn ved hans upartiskhed i forbindelse med kontraktforhandlinger med KMD. Jesper Thyrring Møller skulle derfor have sagt nej tak til den tilbudte gave," slår KL fast.

Hedensted Kommune har ligesom en række andre kommuner tegnet kontrakt med KMD uden om udbud. Forhold som Konkurrencestyrelsen i øjeblikket gennemgår.

KL: Ingen konsekvenser
Ifølge KL skal overtrædelser af reglerne for modtagelse af gaver, som i dette eksempel, ingen konsekvenser have.

"Undladelsen heraf er efter konsulenternes opfattelse imidlertid ikke en tjenesteforseelse, der kan berettige til en tjenstlig sanktion, men alene til en præcisering af, at det fremover vil være uacceptabelt at modtage gaver af denne karakter," skriver KL i sin redegørelse om sagen.

Du kan læse et langt udskrift af et interview med Jesper Thyrring her på Computerworld og også eksperternes vurdering.

Ekspert: Fin redegørelse - forkert konklusion

Lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, der var blandt kritikerne af koncert-turen, roser KL's redegørelse af forløbet.

"Men konklusionen er forkert," siger han omkring den del, der omhandler bestikkelse.

Han forklarer, at KL netop selv går ind og siger, at bestikkelse finder sted, uanset om det påvirker et valg af leverandør til kommunen eller ej.

Men alligevel konkluderer KL til sidst, at der af en eller anden grund ikke er tale om bestikkelse her, forklarer lektoren.

Sten Bønsing undrer sig desuden over, at KL hiver ældgamle sager frem fra Ålborg om bestikkelse og ikke nogle nyere, hvor der er tale om mindre beløb.

Samtidig bider lektoren mærke i, at han på ingen måde ser rapporten som en frifindelse af kommunaldirektøren, som et medie hurtigt har været ude med en melding om.

"Det fremgår klart, at reglerne for modtagelse af gaver er brudt. Og det er jeg helt enig i," slutter Sten Bønsing.

KL-formand til golf

Sagen om AC/DC-koncert var den første i en stribe afsløringer af gaver fra KMD til offentlige ansatte.

Siden kom det frem, at også fodboldbilletter, håndboldbilletter og golf på KMD's regning havde foregået i årevis.

Desuden havde kommunaldirektøren i Hillerød Kommune taget konen med ud og spise og til Madonna-koncert betalt af KMD.

Og selv KL's afgående formand Erik Fabrin (V) måtte over for BT indrømme, at han havde været til golf betalt af KMD.

KMD har nu valgt at stoppe gaveregnen.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo