ANNONCE:
Check IE test drive
Preview versionen af Internet Explorer kan downloades fra
Microsofts testdrive . Her kan du også teste din browsers performance, ligesom du kan se hvordan den nye Internet Explorer 9 klarer sig.
Preview versionen af Internet Explorer kan downloades fra
Microsofts testdrive . Her kan du også teste din browsers performance, ligesom du kan se hvordan den nye Internet Explorer 9 klarer sig.
Silverlight på Windows Phone 7
På Mix10-konferencens første dag blev der annonceret flere detaljer om Windows Phone 7.
Læs mere om Silverlight, xBox-spil, multitasking og markedsmodellen for Windows Phone 7.
På Mix10-konferencens første dag blev der annonceret flere detaljer om Windows Phone 7.
Læs mere om Silverlight, xBox-spil, multitasking og markedsmodellen for Windows Phone 7.
Indholdsfortegnelse:
På andendagen af udviklerkonferencen Mix10 præsenterede Microsoft en preview-version af Internet Explorer 9.
Ved hjælp af en ny javascript engine samt udnyttelse af hardware-accelereret grafik viste Microsoft en række demoer, hvor IE9 performede bedre end rivalerne Firefox og Chrome.
Samtidig lagde Microsoft stor vægt på, at Internet Explorer 9 vil følge HTML5-specifikationen.
"HTML 5 vil betyde en helt ny klasse af applikationer. Applikationer, der vil stresse browserens runtime og hardware, som dagens sites ikke gør," siger Dean Hachamovitch, general manager for Internet Explorer.
HTML 5-understøttelse
Dean Hachamovitch understreger flere gange Microsofts ønske om at følge webstandarder.
"Udviklere ønsker at anvende den samme HTML, det samme script på tværs af browsere. Det er målet med standarder og interoperabilitet. Der er intet behov for forskellig kode for forskellige browsere, og det er hovedmålet med HTML5. Vi elsker HTML5 så meget, at vi ønsker at få det til at virke," siger Dean Hachamovitch.
Ordene underbygges af den foreløbige version af Internet Explorer 9. Den har indbygget understøttelse af en række elementer fra HTML 5-specifikationen som CSS3, Scalable Vector Graphics (SVG) og XHTML parsing.
Harware-acceleret video
Understøttelse af HTML5-video er særlig interessant, da det foregår ved hjælp af hardware-acceleration.
Da Dean Hachamovitch får selskab af Steve Sinofsky, leder af Microsofts Windows division, på scenen spiller de blandt andet det klassiske Asteroid-spil.
I denne version er spillet udviklet ved hjælp af SVG og Javascript.
Spillet og andre eksempler anvendes af de to Microsoft-folk til at demonstrere, at Internet Explorer 9 er hurtigere til at håndtere script, grafik og video end Firefox og Chrome ved hjælp af en række test-cases, som Microsoft har udviklet.
Fortsættes ...



