Artikel top billede

Foto: Carsten Andersen (Foto: Fotograf Carsten Andersen)

Telenor: Den danske telepolitik har slået fejl

I dag er TDC det eneste selskab med et landsdækkende net, og sådan vil det også være fremover, lyder det fra Telenor, som kræver indgreb.

Den danske telepolitik på det faste net har slået fejl, og TDC står som den store sejrherre.

Det er dommen, som Telenor afsiger i sit høringssvar til rapporten fra Højhastighedskomiteen. Ifølge teleselskabet var TDC's køb af DONG's fibernet den sidste dråbe, som fik bægeret til at flyde over.

"Vi er således tæt på at være vendt tilbage til udgangspunktet fra dengang, man begyndte liberaliseringen af telemarkedet," skriver Telenor i sit høringssvar.

TDC har hele tiden ejet den faste infrastruktur, men med liberaliseringen af telemarkedet blev det muligt for fremmede udbydere at leje sig ind på kobbernettet - det gamle telefonnet. Langsomt gjorde reguleringen det dyrere at leje sig ind med det for øje, at det gav TDC's konkurrenter incitament til at udrulle deres egen infrastruktur.

"Vi kan se, at man har haft en regulering, hvis målsætning var, at der blev etableret flere forskellige faste infrastrukturer i Danmark, og der må vi med ikke mindst det seneste års udvikling konstatere, at det ikke kommer til at ske i den forudsigelige fremtid," fortæller Telenors kommunikationschef, Christian Wulff Søndergaard, til Computerworld.

Han henviser her til, at TDC i november købte DONG's fibernet i hovedstadsregionen. Dermed sidder TDC på kobbernettet, kabelnettet samt fibernettet i området.

"Netop det opkøb kommer til at betyde, at der ikke kommer til at være en landsdækkende konkurrerende fiberinfrastruktur som alternativ til TDC. Dermed er det det sidste søm i kisten i forhold til forhåbningerne om, at der bliver etableret en alternativ og konkurrerende infrastruktur i Danmark," siger Christian Wulff Søndergaard.

TDC købte nettet for 325 millioner kroner, mens selskabet muligvis betaler 100 millioner kroner senere, hvis aftalen bliver givtig. Det var dog længe offentlig kendt, at DONG ønskede at sælge nettet, inden TDC endte som køber.

Hvorfor købte I det ikke selv?

"Der har kørt en proces i forhold til det, og jeg kan ikke kommentere de forhandlinger," siger Christian Wulff Søndergaard.

Lige her var der vel netop et stykke infrastruktur, hvor I kunne byde ind. Så hvorfor gik I ikke ind og nuppede det - eventuelt for at TDC ikke skulle have det?

"Man er nødt til at vurdere, om der er en business case for os som selskab, når man træffer den slags beslutninger, og i den proces mente vi ikke, at det kunne hænge sammen på den måde, som det endte med," siger Christian Wulff Søndergaard uden at ville kommentere det yderligere.

Telenor kommet i klemme

Kort tid efter, at TDC købte DONG's fibernet, gik 15 danske elselskaber sammen i en fiberalliance. De meldte ud, at de ønskede at være tjenesteudbyder i deres eget fibernet, mens fremmede udbydere stod til at blive smidt ud. Dermed også Telenor.

"Det er selvfølgelig ærgerligt, at elselskaberne vælger at lukke deres netværk, for det fratager os en mulighed for at levere ydelser på den infrastruktur," siger Christian Wulff Søndergaard.

Umiddelbart har han dog svært ved at se, hvilke konsekvenser elselskabernes beslutning får for Telenor.

"På den korte bane ændrer det ikke så meget i forhold til de muligheder, der er. Det er vigtigt at holde sig for øje, at TDC's netværk kommer til at eksistere som det eneste landsdækkende netværk," fortæller han.

Telenors kommunikationschef tilføjer, at han har sine tvivl om, hvorvidt elselskabernes fibernet nogensinde bliver landsdækkende.

Ønsker stram regulering

I og med TDC's faste net ifølge Telenor er det eneste, der fremover bliver landsdækkende, så er det nødvendigt med mere regulering, påpeger Christian Wulff Søndergaard.

Derfor støtter Telenor op om reguleringen af TDC's YouSee-kabelnet.

IT- og Telestyrelsen afgjorde i december, at fremmede internetleverandører skal have adgang til at levere bredbånd i TDC's kabelnet.

Argumentet fra styrelsen er, at TDC kan undlade at opgradere sit kobbernet de steder, hvor selskabet også leverer kabelnet, så TDC's lukkede kabelnet bliver mere attraktivt for forbrugeren end det regulerede kobbernet.

Telenor skriver i sit høringssvar, at IT- og Telestyrelsen har givet udtryk for "velbegrundet mistanke" til, at TDC kan agere sådan. Og det samme gør sig gældende på fibernettet, fremhæver Telenor videre i høringssvaret.

"Hvis der er forskel på, om TDC's kobberinfrastruktur er reguleret, og fiber- og kabel-infrastrukturen ikke er reguleret, så vil vi se mulighed for, at de foretager nogle prioriteringer, som selvfølgelig giver dem flere fordele end deres konkurrenter. Sådan er det helt naturligt, at TDC agerer," siger Christian Wulff Søndergaard.

Telebranchen er ofte ude at sige, at branchen er overreguleret, men samtidig siger I, at der er behov for stram regulering. Er der ikke et paradoks i det?

"Det er meget vigtigt at have for øje, at der er forskel på markederne inden for teleområdet. I mobilmarkedet, hvor der er fire landsdækkende operatørnetværk, er der en velfungerende konkurrence, så der er der ikke behov for regulering i det omfang, som det er tilfældet på fastnet-infrastrukturen, hvor der reelt set kun ét landsdækkende netværk, og det er TDC's. Det er der intet, som vil ændre på det hverken på den korte eller lange bane," svarer han.

Højhastighedskomiteen anbefaler i sin rapport, at det 10 år gamle teleforlig skal opdateres. Dette tilslutter Telenor sig i sit høringssvar.

Telenors seks sider lange høringssvar til Højhastighedskomiteens rapport ligger tilgængeligt på borger.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere