Artikel top billede

Tidligere skatte-chef: Vi modtog bestikkelse

Efter den seneste tids stormvejr om gaver til embedsmænd står en tidligere chef hos Skat nu åbent frem og fortæller om it-bestikkelse.

For første gang træder en offentlig ansat nu frem og fortæller om den gaveregn, der vælter ned over offentligt ansatte.

Det er en tidligere kontorchef i Skat, der fortæller til JyllandsPosten, at han har modtaget bestikkelse fra den franske it-leverandør Bull.

Michael Bjørn Hansen var ansat i Skat i årtier frem til 2008, heraf tre år som kontorchef i edb-afdelingen i 1993-1995. Han har desuden undervist i strafferet på Københavns Universitet i flere år.

"Det var i strid med straffelovens §144 (bestikkelsesbestemmelsen, red.), det er jeg ikke i tvivl om," siger han i dag om rejserne.

Også afdelingslederen og fem kontorchefer blev hvert år i maj inviteret til Paris med ægtefæller af it-leverandøren Bull og bespist på fine restauranter.

Turene var, ifølge den tidligere skattechef, arrangeret som "seminarer", der blev lagt op til helligdage eller weekender, så de danske embedsmænd kunne forlænge opholdet.

Ægtefællerne kunne komme med til meget billige penge, oplyser Michael Bjørn Hansen til Jyllands-Posten.

Michael Bjørn Hansen har nu sendt et brev til skatteministeren og bedt ham undersøge sagen.

Skat vil helst se frem

Departementschef Peter Loft hos Skatteministeriet siger for det første, at der ikke behøver at være noget galt i at deltage i en arbejdsfrokost.

Men det er under alle omstændigheder i strid med reglerne, hvis ægtefællerne har deltaget, erkender han over for Jyllands-Posten.

"Men det er ikke relevant at løfte pegefingeren over for noget, som skete for 15 år siden. Til gengæld er det relevant at indskærpe, at den slags ikke sker i fremtiden," siger han til avisen.

Michael Bjørn Hansen oplyser, at han vælger at stå frem og advare nu, fordi der den seneste tid har været historier om it-leverandører, der betaler blandt andet golf og koncertbilletter til kommunale embedsmænd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere