ANNONCE:
Willards kommentarer om Kina har ikke fået megen medieopmærksomhed, men er formuleret i stærkere vendinger end udtalelserne fra de to virksomheder.
"USA's militære og statslige netværk og computersystemer er fortsat mål for indtrængninger, der tilsyneladende stammer fra punkter inden for Den Kinesiske Folkerepubliks grænser," advarer Williard.
Han fremhæver, at de fleste indtrængninger fokuserer på tilegnelsen af data, men at "de færdigheder, der bliver demonstreret, også kan udnyttes til netværksangreb."
Mere sofistikerede trusler
Willard afgav forklaring om USA's militære operationer i stillehavskommandoen, som han påpeger "i stigende grad står over for mere aktive og sofistikerede trusler mod vores informations- og computer-infrastruktur."
"Disse trusler udfordrer vores evne til at operere frit i det offentlige rum i cyberspace, hvilket i sidste ende udfordrer vores evne til at udføre operationer i fredstid som i krisetider," siger Williard i en forberedt udtalelse (pdf).
Han påpeger, at USA's militær besvarer truslerne i noget nær realtid.
Domænefirma i DDos-krig
Men det er ikke kun militæret, der mener, at der er forhøjede cybertrusler fra Kina.
Christine Jones, der er executive vice president og juridisk chef for domæneregisterkæmpen GoDaddy, stod torsdag frem foran Congressional-Executive Commission on China og sagde, at "i årets første tre måneder har vi afværget et tocifret antal ekstremt alvorlige DDoS-angreb, der tilsyneladende stammer fra Kina."
Selvom GoDaddy og Google peger på Kina som kilde til disse hackerangeb, så peger de dog ikke direkte på den kinesiske regering. Men begge disse virksomheder tager deres forholdsregler, for at begrænse omfanget af den forretning de gør med Kina, på grund af landets officielle politik i forhold til privacy og censur.
Fortsættes ...



