Danske mobiloperatører lurer på at bygge fælles net

TDC, Telia, Telenor og 3 har hver deres mobilnet i Danmark. Men i virkeligheden ville de fire selskaber kunne håndtere mere datatrafik samt nedbringe omkostningerne, hvis de byggede netværkene sammen.

Det har dog ikke været muligt hidtil, da staten har solgt fire licenser til mobilnetværk hver for sig.

I denne måned udbyder staten på auktion igen sendetilladelser til radiofrekvenser, som i det her tilfælde er særdeles velegnede til LTE-teknologien. Det er en teknologi, som giver mere kapacitet i nettet til mobilt bredbånd, ligesom hastighederne også bliver øget.

Det specielle ved denne auktion er, at det nu bliver tilladt, at selskaberne efter auktionen bygger fælles mobilnet til netop det frekvensbånd, som nu bliver sendt i udbud.

"Det er interessant, for det koster jo en bondegård at bygge nettet ud," fortæller netdirektør Jess Julin Ibsen fra TDC.

Og de andre teleselskaber er med på ideen.

"Vi er da helt klart åbne over for det, hvis nogen vil kigge på det her sammen med os," siger administrerende direktør Jesper Brøckner fra Telia.

Han tilføjer, at der er fordele at hente ved en fælles infrastruktur-udbygning. Det er billigere at bygge, og i stedet kan ressourcerne eksempelvis bruges på at udvikle tjenester.

Mobilselskabet 3 oplyser ligeledes over for Computerworld, at selskabet er interesseret i netværksdeling.

Selskaber i venteposition
Auktionsformatets regler foreskriver, at mobiloperatørerne ikke må tale sammen inden auktionen, og det er derfor ikke muligt for selskaberne at koordinere købet af frekvensblokke i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet, som bliver sat til salg af staten.

Det forhold gør, at Telenor afventer situationen.

"Vi må afvente udfaldet af auktionen, herunder fordelingen af frekvenser, men som vi tidligere har sagt, så er netdeling en interessant mulighed, som bør undersøges," siger kommunikationschef Christian Wulff Søndergaard fra Telenor.

Jess Julin Ibsen fra TDC forklarer, at der er nogle forhold i udbudsprocessen, som gør, at det heller ikke er muligt at koordinere noget, med mindre der bliver talt sammen. Der er nemlig ingen dækningskrav i tilladelsen til 2,5 gigahertz-frekvensbåndet, og derfor ved selskaberne ikke, hvor omfattende et netværk konkurrenterne vil udbygge.

"Alle går lidt og venter på, at processen bliver afsluttet, og så må vi se, om der er nogen muligheder for at finde synergier, for det er jo det, vi går efter," siger Jess Julin Ibsen.

Fortsættes ...