Artikel top billede

Slut med Linux på spilkonsol

Sony lukker nu for, at man kan installere Linux på firmaets populære spilkonsol. Beslutningen fungerer med tilbagevirkende kraft og berører derfor alle med Linux på PS3-konsollen.

Sonys spilkonsol har været et yndet mål for Linux-verdenen.

Den solide hardware-konfiguration til en fornuftig pris har nemlig betydet, at man ved at installere en Linux-distribution på konsollen, kan skabe en meget kraftfuld talknuser.

Den mulighed vil den japanske elektronikvirksomhed nu arkivere lodret med en firmware-opdatering, der blev sendt i luften i påskeferien.

Sony har ellers udmærket sig ved at være den eneste konsol-producent, der har givet mulighed for, at entusiaster kan fylde den med tredjepartssoftware i form af et open source-styresystem.

Linux ødelægges

I forbindelse med sidste efterårs lancering af PS3 i den såkaldte 'slim-version' lukkede Sony for muligheden i denne udgave af konsollen.

Nu skal den prop så også sættes i de ældre modeller fra Sony.

Opdateringen fjerner ikke bare menu-muligheden for at lægge et nyt styresystem på konsollen, men udraderer samtidig filsystemer og lukker adgangen til Linux-partitionen.

Sony advarer således brugere, der allerede har installeret Linux, om at tage backup af deres data, da det bliver umuligt at tilgå dem efter opdateringen.

Opdateringen er angiveligt fremstillet som en sikkerhedsopdatering, der skal beskytte mod et sikkerhedsbrud på den spærring, som Sony har lagt ind i konsollen.

Ønsker man ikke at installere opdateringen, kan man stadig benytte Linux-muligheden, men man afskærer sig fra at kunne afspille Blu-ray-medier, spille de nyeste spil og tilgå Sonys Playstation 3 Network.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere