Mediekoncern skyder med skarpt mod YouTube

Det er ikke for børn, når mediekoncernen Viacom og Googles YouTube lader de gensidige beskyldninger flyve frem og tilbage. Der er seks milliarder kroner på spil i den opsigtsvækkende retssag.

Artikel top billede

I et indlæg på Viacoms hjemmeside hævdes det, at nye dokumenter i sagen Viacom versus Google beviser, at Google inden opkøbet af YouTube foretog en "bevidst, kalkuleret beslutning om at udnytte indhold, der ellers var copyright-beskyttet."

Google købte YouTube for 9,8 milliarder kroner i 2006.

Viacom, der ejer selskaber som MTV, Paramount og DreamWorks, sagsøgte i 2007 YouTube for omkring seks milliarder kroner, fordi mediekoncernen hævder at have spottet 160.000 af sine videoklip på YouTube.

Viacom mener, at det var de tre oprindelige stifteres intention at krænke rettighedshaverne, fordi siden skulle opnå så meget trafik, at den ville blive interessant for potentielle købere.

"Vores virksomhed investerer hvert år en formue i at promovere, udvikle og finansiere creative projekter, fra populære tv-programmer som South Park til store film som Transformers, Star Trek, G.I. Joe og Shutter Island," skriver Stanley Pierre-Louis, Viacom Vice President, i en officiel meddelelse.

"Vi beskæftiger også op imod 11.000 mennesker og gør det muligt for dem at arbejde i jobs, som vi tror de virkelig elsker. Det kan vi ikke gøre, hvis virksomheder som Google får lov til ugenert at tage det, vi har arbejdet hårdt på at skabe," forsætter han.

Hvad vidste Google inden købet?

Viacom fremhæver i indlægget flere direkte citater, som virksomheden angiveligt kan dokumentere stammer fra Google-chefer.

"YouTubes forretningsmodel er fuldstændigt holdt oppe af pirat-indhold," skal det blandt andet have lydt fra en Google-chef inden opkøbet af YouTube.

Den påståede kommentar minder en del, om de den kommentar, Viacom i sidste måned hævdede stammede fra en intern e-mail-korrespondancer mellem YouTube-cheferne.

"Vi skal huske på, at vi er nødt til at tiltrække trafik. Hvor meget trafik vil vi få fra personlige videoer? Husk på, at den eneste grund til, at vores trafik voksede på grund af denne type video ... virale videoer ofte være DENNE slags videoer," skal Steve Chen have skrevet til sine YouTube-kolleger i en mail den 29. juli 2005.

Det er Viacoms påstand, at Google udmærket kendte til de mindre lovlige sider af YouTube, da man købte selskabet i 2006, og det er baggrundet for det milliard-store sagsanlæg.

I en kommentar til Cnet siger en repræsentant fra YouTube, at det er meget afslørende, at Viacom på denne måde forsøger at føre proces i pressen.

"Disse dokumenter er ikke nye. De er taget ud af en kontekst og har intet at gøre med denne retssag," lyder reaktionen fra Google-selskabet, efter at Viacom har publiceret det seneste indlæg.

Google: Viacom uploadede ulovligt indhold

I sidste måned beskyldte Google Viacom for i al hemmelighed selv at have uploadet copyright-beskyttet indhold til YouTube.

"I årevis fortsatte Viacom med hemmeligt at uploade indhold til YouTube, selv mens man offentligt brokkede sig over, at det var der. Firmaet hyrede ikke færre end 18 forskellige marketing-bureauer til at uploade sit indhold til siden," lød det blandt andet fra Zahavah Levine fra YouTube-ledelsen

YouTube har længe været under pres fra rettighedshavere, der mener, at video-tjenesten indeholder copyright-beskyttet indhold, og Google har da også flere gange fjernet ulovligt indhold fra siden.

I 2007 kom Google for alvor i skudlinien, da Viacom sagsøgte søgegiganten for omkring seks milliarder kroner.

Argumentet var dengang, at Viacom havde fundet 160.000 klip fra virksomhedens forskellige kanaler på YouTube. Klippene var efter sigende blevet vist 1,5 milliarder gange, selvom det var copyright-beskyttet, og det resulterede i gigant-regningen.

Dommer Louis Stanton fra den amerikanske distrikts-domstol i New York har givet Google og Viacom en frist til 30. april til at svare igen på hinandes sagsfremstillinger, og det ventes, at der vil falde dom senere i år.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

Københavnsområdet

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Eldorado A/S

IT-supporter

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect