ANNONCE:
Det spurgte Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, videnskabsministeren om på samrådet:
1: Hvad vil ministeren gøre for, at befolkningen ikke lades i stikken med hensyn til digitaliseringen af det offentlige - set i lyset af at hele 40 procent af befolkningen kan defineres som it-analfabeter?
2: Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte for at løse problemet med, at hel 40 procent af Danmarks befolkning kan defineres som it-analfabeter?
3: Hvordan vil regeringen sikre, at vi ikke får en it-underklasse i Danmark, der hægtes af samfundsudviklingen på grund af dårlige it-kundskaber?
1: Hvad vil ministeren gøre for, at befolkningen ikke lades i stikken med hensyn til digitaliseringen af det offentlige - set i lyset af at hele 40 procent af befolkningen kan defineres som it-analfabeter?
2: Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte for at løse problemet med, at hel 40 procent af Danmarks befolkning kan defineres som it-analfabeter?
3: Hvordan vil regeringen sikre, at vi ikke får en it-underklasse i Danmark, der hægtes af samfundsudviklingen på grund af dårlige it-kundskaber?
Indholdsfortegnelse:
Yildiz Akdogan indkaldte til samrådet efter Højhastighedskomiteens rapport med henvisninger om, at it-svage står i vejen for Danmark som højhastighedsnation, og samtidig påpegede hun, at op mod 40 procent af danskerne har ringe it-kompetencer.
Dertil kommer, at Videnskabsministeriet selv sidste år gennemførte en undersøgelse med resultatet, at fire ud af 10 danskere er it-analfabeter.
Under samrådet, der strakte sig til en time frem for de planlagte tyve minutter, afviste Charlotte Sahl-Madsen flere gange, at der skulle være tale om 40 procent it-svage i Danmark.
Det fremgår af det uddrag fra samrådet, som Videnskabsministeriets nyudnævnte pressechef, Anders Frandsen, har sendt til Computerworld.
Af uddraget fremgår det også, at videnskabsministeren understregede, at der er flere projekter i støbeskeen til at bakke op omkring it-svage i samfundet, selv om it ikke skal tvinges ned i halsen på dem, der ikke ønsker det.
Yildiz Akdogan har over for Computerworld raset over, at videnskabsministerens initiativer til at få gang i it-læringen virker meget lidt konkrete.
Statistisk svar
De to kvinder duellerede på ord om danskernes it-kompetencer, og videnskabsministeren lagde ud med at påpege, at det er misvisende at sige, at helt op mod 40 procent af danskerne er it-analfabeter.
Det skete med henvisning til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at:
• 86 procent af befolkningen har adgang til internet i hjemmet.
• Næsten tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt.
• 66 procent af danskerne har brugt netbank de seneste tre måneder.
• 64 procent har handlet på internettet inden for det seneste år.
• Sidste år var 3,1 millioner danskere på Skats hjemmeside for at se selvangivelsen.
For at komme problemer med it-analfabeter til livs vil ministeren styrke samarbejdet med industriens parter (DI/ITEK, Dansk Metal, 3F og HK/Privat) og holde en national konference om it-kompetencer med fokus på kompetencernes betydning.
"Når det så er sagt, så mener jeg, at det er vigtigt, at ingen borgere lades i stikken i takt med den øgede digitalisering af det offentlige. Lad mig slå helt fast, at borgerne med e2012-målene ikke tvinges til digital kommunikation med det offentlige," forklarede videnskabsministeren på samrådet.
Fortsættes ...



