Ond software forsøger at snige sig ind på din Mac

Ny malware går specifikt efter Mac. Softwaren lader de kriminelle udføre en række handlinger på computeren.

Artikel top billede

Hvad der for få år tilbage virkede usandsynligt, har nu været aktuelt indtil flere gange: Mac er under malware-angreb.

Det er sikkerhedsfirmaet Intego, der har opdaget et stykke malware rettet mod Mac, der går under navnet HellRTS.D.

"…når det installeres på computere, der kører Mac OS X, åbnes en bagdør, der lader lader fjern-brugere tage kontrol over inficerede Macs og foretage handlinger på dem."

Det skal bemærkes, at Intego lever af at sælge sikkerhedssoftware til Mac, men det aktuelle stykke malware skulle nu være ægte nok. Der er tale om en variant af et virus, der første gang blev spottet i 2004.

Sådan fungerer den

"Den (HellRTS-softwaren, red.) opretter sin egen server, og konfigurerer en server-port og password. Den kopierer sig ved at anvende navnet på forskellige applikationer, og tilføjer en ny version til brugerens login for at sikre, at den starter op ved login," forklarer Intego blandt andet om malwaren.

"Den kan sende e-mail via sin egen e-mail-server, kontakte en remote server og give direkte adgang til en inficeret Mac. Den kan også udføre en række handlinger som eksempelvis fjern-adgang til skærm-deling, lukke en Mac ned eller genstarte den, få adgang til en inficeret Macs clipboard og meget mere," skriver sikkerhedsselskabet videre.

Bagdøren forudsætter, at softwaren installeres på Mac'en, og det kan typisk ske via en trojaner, der får brugeren til at tro, der ikke er tale om ondsindet software.

Flere angreb mod Mac

Selvom Mac OS X generelt kun sjældent er udsat for malware, så er det de senere år sket en del gange.
Sidste år kunne McAfee oplyse om en trojaner, der, forklædt som et uskyldigt videoprogram til OS X, kunne udrette skade på computeren.

Det har længe været den gængse opfattelse, at Mac-brugere ikke har brug for anti-virus-software, men i december måned opstod der pludselig en del tvivl om Apples anbefalinger for eller imod antivirus på grund af en tekst på selskabets hjemmeside.

"Apple tilskynder til, at man anvender antivirus-programmer således, at det bliver sværere for virus-programmører at omgå sikkerheden," skrev Apple først, men siden blev teksten fjernet, fordi den nu var forældet.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse udtalte dengang i Computerworld, at det ikke var overraskende, at snakken om antivirus-behov på Mac dukkede op.

"Apple har vundet en god bid markedsandele på det seneste, og det er ikke gået ubemærket hen hos de it-kriminelle, som vi har set producere skadelig kode til Mac OS X, der leveres på samme måde, som det sker på pc'ere. Dels igennem social engineering og dels igennem klient side drive-by exploits," sagde Peter Kruse dengang.

I 2007 kunne F-Secure meddele, at antallet af hacker-angreb mod Mac var steget voldsomt.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics