ANNONCE:
Problemet begyndte for omkring en uge siden, men er tilsyneladende eskaleret i løbet af de seneste dage.
"Holdet bag Gmail tager sikkerheden meget alvorligt og er i fuld gang med at undersøge de beretninger, der er dukket op i vores brugerforum i løbet af de sidste par dage," lyder det fra Google.
"Vi vil gerne opfordre de brugere, der har mistanke om at deres konti er blevet kompromitteret, til øjeblikkeligt at ændre deres password og til at følge rådene på følgende hjemmeside: http://www.google.com/help/security/ ."
Phishing-angreb
Gmail-konti bliver som regel kompromitteret i forbindelse med phishing-angreb eller via ondsindede programmer, der kan spore og gemme oplysningerne fra en hacket computer.
Det står ikke klart, hvad der står bag denne bølge af Gmail-hændelser.
Men på forummet bemærker brugerne, at hackerne tilsyneladende udsender spam via Gmails mobile brugerflade - der giver mobil-brugerne mulighed for at tjekke deres Gmail - og spekulerer på, om der mon kan være en fejl i den mobile brugerflade, der gør det muligt for brugerne at udsende spam.
De fleste ofre fortæller, at deres konti er blevet tilgået via den mobile brugerflade på det tidspunkt, hvor der er blevet udsendt spam fra kontoen.
De rapporterer om alle eventuelle sikkerhedsproblemer på deres maskine. Brugere af Gmail kan altid tjekke, hvordan deres konto er blevet tilgået ved at klikke på 'details'-knappen i bunden af Gmail-siden.
Google fortæller at der ikke findes en særlig Gmail-bug. "Vores efterforskning har ikke givet anledning til at tro, at der skulle findes en fejl i Gmail, hverken i den mobile brugerflade eller andre steder," siger virksomheden.
Fortsættes ...



