Artikel top billede

Chrome vokser stadig hurtigere end Firefox

Googles browser snupper næsten hele den markedsandel, som Internet Explorer mister.

Computerworld News Service: Chrome var den eneste browser, der vandt væsentlige brugsandele i sidste måned, og Googles browser slår dermed den konkurrerende open source-browser, Firefox.

I slutningen af april udgjorde Chrome 6,7 procent af alle browsere, der besøgte de websites, som NetApplications overvåger for sine klienter. Chrome øgede i april sin markedsandel med 0,6 procentpoint, hvilket er langt den største forøgelse for nogen browser i april og den andenstørste forøgelse, siden Google lancerede browseren i september 2008.

Stort set hele Chromes markedsforøgelse skete på bekostning af Microsofts Internet Explorer (IE), som faldt med 0,7 procentpoint og afsluttede måneden på en markedsandel på 59,95 procent, hvilket er første gang IE er faldet under de 60 procent.

Nedgangen for IE var i april mindre stejl end i marts, da browseren mistede et helt procentpoint, men den lå dog stadig over den gennemsnitlige månedlige nedgang.

Mozillas Firefox oplevede på den anden side en svag vækst og steg 0,07 procentpoint til en markedsandel på 24,6 procent. April var anden måned i træk med vækst for Firefox, hvilket er et plaster på såret efter at have mistet terræn i fire stive måneder siden november 2009.

Firefox har endnu ikke nået sin milepæl på en markedsandel på 25 procent. I sidste måned bemærkede Vince Vizzaccaro, der er executive vice president for NetApplications, at Firefox "kun lige holdte kursen," og at andele, der engang gik til Firefox, i stedet nu gik til Chrome. Og det var tilsyneladende også tilfældet i april.

Lyspunktet for Mozilla er, at to tredjedele af Firefox' brugere har opgraderet til den nyeste Firefox 3.6, som blev tilgængelig i januar. I slutningen af april benyttede 62,3 procent af alle Firefox-brugere den nyeste version, mens 23,6 procent kørte Firefox 3.5, og 11,2 procent stadig kørte den nu ikke længere understøttede Firefox 3.0.

Færre til Opera, flere på Safari

Microsofts nyeste browser vandt også stærkt frem og voksede med et procentpoint til en andel på 24,7 procent. Inkluderer man dens "kompatibilitetstilstand" stod IE 8 for 27,6 procent af alle browsere.

De ældre IE 6 og IE 7 mistede begge markedsandele i april og sluttede måneden på henholdsvis 17,6 procent og 12,5 procent. IE 7's andelsnedgang er dog aftagende. Dens gennemsnitlige nedgang over de sidste tre måneder er mindre end halvdelen af gennemsnittet over de sidste 12 måneder.

IE 6, som bliver ni år til august, mister fortsat andele men vil ifølge NetApplications opgørelser have en væsentlig tilstedeværelse noget tid endnu. Hvis IE 6 fortsætter jævnt ad de sidste tre måneders nedadgående kurve, falder den aldrende browsers markedsandel ikke under de 10 procent før sommeren 2012.

Apples Safari registrerede en lille andelsforøgelse i april, men ligger fortsat på 4,7 procent. Samtidig mistede Opera Softwares desktopbrowser andele og afsluttede april på 2,3 procent.

NetApplications måler browserbrug ved at indsamle systemdata fra de computere, der besøger de 40.000 websites, som analyse-virksomheden tracker for sine kunder. Dataene for april er tilgængelige på virksomhedens website.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere