Hacker-pakker giver kineserne frit internet gratis


Publiceret d. 6. maj 2010 kl. 09.48


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Lyssky kinesiske sælgere tjener penge på velkendte svagheder i krypteringsstandarden for trådløse net ved at sælge værktøj, der kan knække nøgler, til helt almindelige brugere.

Wi-Fi USB-adapterer i sammenhæng med et Linux-styresystem, software til at knække nøgler og detaljerede instruktionsbøger sælges både online og på Kinas mange elektronik-basarer.

Værktøjspakkerne, der bliver solgt som en måde, hvorpå brugerne kan surfe frit og gratis på nettet, har tiltrukket så mange købere, at en kinesisk auktionsside, Taobao.com, sidste år blev nødt til at stoppe salget.

Med et 'netværks-stjælende-kort' ('ceng wang ka' på kinesisk) kan selv brugere med meget lidt teknisk viden nemt stjæle passwords til at gå online via trådløse netværk, der er ejet af andre mennesker.

Værktøjspakken er desuden billig. En sælger på en basar i Beijing solgte for eksempel en pakke for 165 yuan (knap 140 kroner), hvilket inkluderede setup-hjælp fra en mand på den anden siden af den kæmpestore bygning.

Pakken består først og fremmest af en adapter med en 15 centimeter lang antenne, der skal sættes ind i en USB-port. Derudover medfølger en cd-rom til at installere drivere og en anden live cd-rom, der starter et styresystem kaldet BackTrack.

Når han er kommet ind i BackTrack, kan brugeren køre de applikationer, der skal finde nøglerne til to protokoller, der bruges til at sikre trådløse netværk WEP (Wired Equivalent Privacy) og WPA (Wi-Fi Protected Access).

Når applikationerne, der kaldes Spoonwep og Spoonwpa, har gennemført et succesfuldt angreb, kan brugeren genstarte Windows og anvende den nye nøgle til at komme på det trådløse net.

For at knække WEP-nøglerne udnytter applikationerne svagheder i protokollen, der har været kendt i årevis. I forhold til WPA indfanger de data, der er ved at bliver overført på det trådløse net, og gennemfører derefter et såkaldt brute-force angreb til at gætte nøglen.

Fra 20 sekunder til en time
Sikkerhedseksperter oplyser, at de ikke kender til, at tilsvarende pakker bliver solgt andre steder end i Kina men tilføjer, at man i mange år på nettet har kunnet finde instruktioner til, hvordan man knækker WEP.

Pakken er ulovlig i Kina, og det står ikke klart, hvem der står bag sammenknytningen af software med USB-adapterne.

En af adapter-producenterne er Wifly-City, som er en virksomhed, der kører trådløse netværk på cafeer og andre steder i Taipei i Taiwan. En kvinde med efternavnet Ren, som tog telefonen hos virksomheden, fortæller, at selskabet ikke udbyder den software, der ofte tilbydes sammen med produktet.

En BackTrack-udvikler fortæller, at styresystemet er skabt til penetrationstest og ikke til ondsindede formål. "Det lyder som om, BackTrack bliver udnyttet i Kina til ulovlige formål. Det er blevet gjort uden vores vidende eller accept," skriver udvikleren, som går under navnet Muts, i en e-mail.

En værktøjspakke tog mere end en time om at knække en WEP-nøgle svarende til passwordet 'sukker' i et testangreb på en personlig router, der var blevet sat op til samme formål ved hjælp af en 40-bit kryptering.

"Afhængigt af mange faktorer, kan WEP-nøgler knækkes på få minutter," forklarer Muts. "Jeg mener, at rekorden er på 20 sekunder."

Brute-force angreb på WPA-krypteringer er ikke lige så effektive. Men selv om WEP er forældet, så er der stadig mange, der bruger det og specielt på hjemme-routere, fortæller en kinesisk sikkerhedsekspert. Det betyder, at de fleste lejlighedsbygninger vil have WEP-netværk, som en bruger kan angribe.

Eftersom værktøjet indfanger datapakker for at gennemføre angrebet, vil de også kunne bruges til at stjæle følsomme informationer, som et offer sender via netværket, fastslår sikkerhedseksperten.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (3) | læs »





 
White papers
De cyberkriminelle tilpasser hele tiden deres svindelnumre, i takt med at der opstår nye...

Phishing er ikke, hvad det har været. En betydelig del er i dag baseret på malware, der...

Denne rapport er udført af Verizon Business RISK-teamet i samarbejde med USA's...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.