Pas på: Windows 7 'compatibility checker' er farlig

Svindlere inficerer netop nu Windows-computere med skadelig software, der er camoufleret som software, der kan afgøre, om pc'en er kompatibel med Windows 7.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Et nyt trojaner-angreb camouflerer sig som 'compatibility checker' i forhold til Windows 7. Det blev opdaget i søndags af BitDefender og er endnu ikke særligt udbredt.

Antivirus-leverandøren modtager meldinger om cirka tre inficeringer i timen fra sine brugere i USA. Men fordi dette svindelnummer ikke er set før, så kan det ende med at inficere mange menneskers computere, vurderer Catalin Cosoi, der er chef for BitDefenders Online Threats Lab.

"Dette svindelnummer fungerer rent faktisk på grund af interessen for Windows 7," forklarer han.

Svindlerne stjæler deres marketingtekst direkte fra Microsoft, som fra sit website tilbyder et lignende - men legitimt - værktøj, Windows 7 Upgrade Advisor.

"Find ud af om din pc kan køre Windows 7," står der i svindel-e-mailen direkte kopieret fra Microsofts webside. "Denne software skanner din pc efter mulige problemer med hardware, enheder og installerede programmer og anbefaler dig, hvad du skal gøre, før du opgraderer."

Brugere, som forsøger at installere den vedhæftede, zippede fil, ender med at have installeret en bagdør i deres computere. BitDefender identificerer programmet som Trojan.Generic.3783603, som også er blevet brugt i en svindelkampagne om reset af kodeord til Facebook.

Når et offer har installeret den skadelige software, kan hackerne gøre stort set, hvad de vil med den kompromitterede pc, advarer Cosoi. Det kan være installation af en keylogger, der stjæler netbank-oplysninger, eller fuld adgang til det hackede system.

Cosoi vurderer, at et par tusinde mennesker indtil videre er blevet inficeret af denne trojaner, men det tal vil hurtigt stige, i takt med at flere ofre narres af dette seneste svindelnummer.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S