Artikel top billede

Fremtidens it-chefer skal være entreprenører

It-cheferne skal skabe balance mellem drift og forretningsfokus, hvis deres organisation skal få mest muligt ud af vækstmulighederne i 2010

Computerworld News Service:Der ligger en stor udfordring og venter på it-lederne i fremtiden, mener analysefirmaet Gartner.

Udfordringen er ikke ny, og it-cheferne kender udmærket til behovet for at flytte fokus fra at spare til at skabe nye omsætningsmuligheder.

"For it-cheferne vil det kræve både en del planlægning og udførsel at øge forretningens vækst og skifte fra en 'problem-orienteret' organisation til en, der er fokuseret på mulighederne," siger Gartners vice-præsident Jorge Lopez.

"Entreprenante it-organisationer må holde et todelt fokus: Dels på at opnå en ambitiøs vækst og dels på at køre den normale forretning. Begge er vigtige for at opnå organisationens mål."

Det kræver en it-chef, som samtidig er entreprenør, at gribe mulighederne for at opbygge ny kilder til omsætning og for at positionere forretningen til at opnå en dominerende rolle på de nye områder.

To nøgleværktøjer

Gartner har identificeret to nøgleværktøj, som it-cheferne kan anvende for at tilfredsstille ambitionerne for forretningens vækst.

Først det såkaldte 'entrepreneurial scope assessment framework'. Rammeværket gør det muligt for it-chefen og andre i ledelsen at evaluere mulighederne og forstå konsekvenserne af den opgave, både it og andre forretningsenheder står overfor.

Det andet værktøj er et såkaldt 'strategic change roadmap', som er et værktøj, der for hvert niveau hjælper med at evaluere de opgaver, organisationen skal gennemføre for at bevæge sig fra den nuværende tankegang og handlemåde, der handler om at skære i udgifterne og til en tankegang, der handler om at skabe nye muligheder.

Det vil hjælpe it-chefen med at få overblik over den nuværende situation og sammenligne med det ønskede fremtidsscenarium ved at identificere de påkrævede forandringer i kulturen, organisationen, infrastrukturen og processerne.

Evnen til at skabe distance

Jorge Lopez mener desuden, at it-chefer bliver nødt til forholde sig til de to faktorer, som først blev definerede af Gary Hamel og CK Prahalad i bogen 'Competing for the Future'.

Bogen udfordrer den traditionelle tanke om, at for at vinde i forretninger, så må man havde adgang til flere ressourcer end de andre. De to forfattere mener i stedet, at de virksomheder, der er i den bedste position til at vinde i forretning, er dem med store ambitioner og med mulighed for ressourceudligning.

"Ambitioner er den drivende, entreprenøriske vision, der kan omdefinere konkurrencereglerne inden for en branche," mener Jorge Lopez.

"Det udsender bevidst et dragende billede af fremtiden, der øjeblikkeligt bliver vigtigere end de eksisterende ressourcer og udfordrer konkurrenterne til at matche visionen."

Tanken om ressourceudligning er baseret på den præmis, at der eksisterer store forskelle mellem de forskellige rivaler inden for en branche, og mellem deres mulighed for at generere en konkurrencemæssig påvirkning med en given mængde ressourcer.

Evnen til at skabe en distance mellem den påkrævede indsats og resultatet er vigtig for entreprenøren og skaber desuden helt nye konkurrencemæssige niveauer.

Jorge Lopez advarer dog om, at skiftet fra en problem-orienteret organisation til en organisation, der fokuserer på muligheder ikke vil være uden risici.

"Den største konflikt, de entreprenøriske it-chefer står overfor, vil være spændingen mellem det hold, der er fokuseret på entreprenør-mulighederne og det hold, der fokuserer på 'at holde lyset tændt'," siger han.

"Begge dele skal fungere i et miljø, hvor der er større risici. Det er uacceptabelt at fejle på et af områderne og desuden meget farligt for forretningen."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læs mere:
Det vil de skandinaviske it-chefer ha'

Fremtidens it-leder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere