Sådan skabes mere sammenhængende sundheds-it

Når der er store problemer med at få it-systemer til at arbejde sammen i sundhedsvæsenet, er det ikke et spørgsmål om tekniske problemer, men derimod styringsproblemer.

Det er en del af budskabet i en netop offentliggjort rapport om sundheds-it fra Dansk IT.

Peter Holbech, der til daglig er chefkonsulent i Rambøll Management og tidligere har arbejdet med sundheds-it i Fyns Amt, har været formand for arbejdsgruppen bag anbefalingerne.

Han understreger, at problemerne med sundsheds-it er størst, når der arbejdes på tværs af sundhedsvæsenet, og derfor beskriver han sundheds-it som en ufærdig bro.

"Sammenhængende patientforløb kræver, at patient, praktiserende læge, sygehus og kommune hurtigt og smertefrit kan udveksle informationer. Vi ser alt for mange gange, at der koordineres manuelt via fax eller papir," siger Peter Holbech.

"Vi efterlyser klare handlingsplaner i stedet for overordnede visioner, og så skal vi have en meget klarere central styring inden for sundheds-it, så vi sikrer helheds-løsninger," siger Peter Holbech.

Nu er det på tide
Rapporten er bare en blandt flere rapporter om sundheds-it de senere år, og Peter Holbech konstaterer da også, at anbefalingerne ikke har så meget nyt på sig.

"Det nye ville være, hvis det bliver gennemført," siger han.

Hvorfor kommer I med disse anbefalinger, hvis ikke der er noget væsentligt nyt i dem?

"Der sker jo hele tiden en modningsproces, og vi mener, at sundhedsvæsenet er ved at være klar til at tage disse anbefalinger til sig. Derudover har vi samlet viden og erfaringer til et samlet helhedsbillede," siger Peter Holbech.

De 11 anbefalinger er blevet samlet i fire overordnede holdninger:

• Skab fælles retning og mål for sundheds-it.
• Den regionale og kommunale udvikling af sundheds-it skal samles inden for nationale rammer.
• Sundheds-it-projekter kræver stærkere styring samt hurtigere og bedre kvalitet i gennemførelsen.
• Sundhedsledelserne skal være bedre til at udnytte it.

Puljeordninger forhindrer samlede løsninger
Et af problemerne er ifølge Peter Holbech, at sundhedsvæsenet er præget af mange mindre projekter, som ofte får støtte fra en lang række nationale og lokale puljer. I mange af puljerne er der ikke en overordnet strategi, men i stedet mange særordninger.

"Problemet er, at en stor sum penge gives igennem disse puljeordninger, hvor der ikke stilles krav til at koordinere it-understøttelsen," siger han.

Som et eksempel på dette nævner han 'kroniker-puljen'. En pulje på 590 millioner kroner, som over tre år skal bruges på at få de sammenhængende patientforløb for kronisk syge danskere til at fungere bedre. Næsten alle kommuner og samtlige regioner har fået penge fra puljen, men pengene kommer ikke til at sikre bedre it på området.

"Der er ikke blevet skrevet noget krav ind om at koordinere it, selvom det ville have været oplagt at se på den del også," siger Peter Holbech.

Sanktioner kan være vejen frem
I rapporten efterlyses der klar fælles national styring og klare mål for sundheds-it for at sikre, at der arbejdes i fælles løsninger. For at fremme den proces mener Peter Holbech også, at sanktioner måske kan være vejen frem.

"Jeg synes godt, det kunne være en mulighed at lave sanktioner, hvis ikke visionerne bliver gennemført. Eller der kunne gives bonusser til dem, der formår at indfri målene," siger Peter Holbech.

Som et eksempel nævner han, at det er uhensigtsmæssigt, at der for regionerne er et krav om, at de skal kunne sende digitale informationer til kommunerne, men hvis ikke de overholder kravene, er det kommunerne, der har de øgede udgifter.

"Her kunne der laves en ordning, så regioner, der ikke lever op til kravene, skal betale kommunerne en sum penge," siger Peter Holbech.

Læs de 11 anbefalinger på næste side.

Fortsættes ...