Artikel top billede

Arkivfoto.

It-vest: Rekordoptag på masteruddannelser i it

Fremtidens it-leder: It-lederne tager i stigende grad ønsket om mere forretningsforståelse til sig, og over halvdelen af forårets masterstuderende har valgt en specialisering i Organisation.

Forårsoptaget sætter med 189 studerende på masteruddannelsen i it endnu engang rekord. Antallet af aktive studerende på uddannelsen har været stigende siden etableringen i 2006, og selv om der er optag på uddannelsen to gange årligt, tyder alt også på et samlet rekordoptag i 2010.

"Jeg ved, at optaget overstiger 100 studerende til efteråret, da vi har nogle sællerter blandt de udbudte fagpakker. Især faget Ledelse af virksomhedsarkitektur bliver med sikkerhed overtegnet. Det er et af de fag, der i den grad binder it og forretning sammen," lyder det fra udviklingschef Jette Lundin fra It-vest, et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Dermed er der lagt i ovnen til en markant fremgang i antallet af vestdanske masterstuderende, da det samlede optag for forår og efterår i 2009 lå på 223.

Der bliver udbudt i alt ni fagpakker fordelt på tre specialiseringer, og over halvdelen har valgt at specialiseringen i Organisation, mens Softwarekonstruktion og Interaktionsdesign & multimedier beskæftiger det resterende optag.

Organisationsdelen har været i stærk fremgang de seneste år, og Jette Lundin vurderer, at mindst 80 procent af deltagerne på specialiseringen i Organisation er beskæftiget med it-ledelse.

"Det er folk, der gerne vil bygge bro mellem it og forretningsområdet, for det er en kæmpe udfordring i dag. It-systemer er ikke noget i sig selv. Det sker først, når de bliver taget i anvendelse, og den udfordring bliver mere og mere anerkendt, som noget man skal arbejde kraftigt med," lyder begrundelsen for det populære valg af specialisering.

Samtidig pointerer hun, at den stigende outsourcing af softwareudvikling til lande som Indien og Østeuropa, er med til at cementere organisationsdelens status. Kompetencen til at få systemerne til at virke i organisationerne, samt at beslutte hvilke systemer der skal anvendes, er nemlig meget vanskelig at outsource.

Foregangsuniversitet i Europa

I en nylig EU-rapport udarbejdet af det franske ledelsesuniversitet INSEAD's eLab, bliver It-vest fremhævet som et af fem foregangsuniversiteter i planen for at forbedre Europas it-kvalifikationer gennem uddannelse.

Rapporten fremhæver eksempelvis den meget fleksible mulighed for sammensætning af fagpakker, der løbende over højst seks år kan samles til en hel masteruddannelse.

"Dels er vi gode til efter- og videreuddannelse i Danmark, men mange af fagene, hvor det handler om at få it til at fungere i organisationer, egner sig særlig godt til efteruddannelse, fordi man skal have lidt modenhed og erfaring, før man virkelig kan forstå, hvad det handler om, når man taler om it i organisatorisk sammenhæng," lyder forklaringen fra udviklingsleder Jette Lundin.

Flere af planlæggerne på uddannelsen har selv lange erhvervskarriere bag sig, og Jette Lundin har selv fungeret som it-leder i over 10 år. Den erfaring trækker hun på, når nye fag skal oprettes, og det vigtige samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv skal etableres.

Et samarbejde der fremhæves som en anden årsag til, at de øvrige lande i Europa har svært ved at følge med, når det gælder om, at fremme forretningsforståelsen blandt it-lederne.

Læs mere om Fremtidens it-leder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere