Artikel top billede

Derfor er denne nye form for ledelse nødvendig

Klumme: Den økonomiske virkelighed er forandret for altid. Lederne må påtage sig rollen som dem, der hjælper innovation på vej.

Økonomisk set er Danmark på bunden og ikke på vej tilbage på vækstsporet i samme omfang, som mange andre økonomier.

Danske virksomheder har under krisen tabt indtjening, og også tabt fodfæste for indtjening.

Krisen har betydet, at det, vi troede, vi kunne leve af, kan vi ikke leve af længere.

Vi skal afsætte til en ny virkelighed - det kræver fokus på andet end de samme produkter og de samme services. Virksomhederne skal gøre noget nyt.

Vigtigere end nogensinde

Derfor er innovation i dag vigtigere end nogensinde.

Innovation, forstået som fornyelse, nytænkning, kreativitet og forandring med effekt på virksomhedens bundlinje.

Det lyder ligetil. Desværre er det sjældent så ligetil.

Innovation medfører som regel, at der skal introduceres ny viden og ofte også væsentlige sociale forandringer i organisationen.

Dette er på langt sigt en forudsætning for virksomhedens overlevelse, men kan af medarbejderne på kort sigt opleves som en trussel.

Danske arbejdspladser er også typisk præget af monofaglige og professionelle miljøer - ofte med den risiko til følge, at miljøerne lukker sig om sig selv og deres opgaveløsning med baggrund i den fælles professionelle opdragelse, man har fået gennem sin uddannelse.

På den måde bliver medarbejdere, der med al deres faglighed er grundlaget for virksomhedens innovation, typisk også den største hindring for samme.

Enten fordi de ikke vil eller tør fornyelse, eller fordi de i deres faglige opdragelse og monokultur ikke selv kan se mulighederne for fornyelse, og heller ikke udfordres til det.

Det betyder, at vi som ledere har en markant opgave foran os.

Sådan skal du gøre

Vi skal selv gøre op med utryghed over for, hvad der venter, og med vores egen konservatisme omkring, hvordan man plejer at gøre tingene, for at kunne være en katalysator for, at innovationen sker på trods af barriererne.

Som katalysatorer skal vi dernæst få medarbejderne til at stille deres viden og kreativitet til rådighed for forandringsprocessen. Dette kan man opfordre, men ikke beordre sig til.

Derfor skal vi arbejde eksplicit med at udtrykke de sociale processer, der er knyttet til fornyelsesprocesser, eksempelvis ved at tale med medarbejderne om tryghed i jobfunktionen og ved at skabe en klar forventningsafstemning om, hvad der er medarbejdernes råderum, og hvor ledelsen skal inddrages.

Samtidig må lederen arbejde for, at der er en innovationsfremmende kultur i virksomheden.

Der skal være plads

Medarbejderne skal have plads til at udvikle de kreative ideer, bl.a. ved at opgaverne ikke er beskrevet detaljeret og udførligt på forhånd.

De nødvendige ressourcer skal være til stede - en innovationssatsning er hverken gratis eller billig.

Der skal i virksomheden arbejdes strategisk med videnhjemtagning, og der skal være plads til, at nye satsninger afprøves og nogle gange mislykkes.

Endelig må vi sørge for at introducere en mangfoldighed i medarbejderskaren.

Medarbejdere, der er indbyrdes forskellige, har evnen til at udfordre hinanden og kan sammen se nye perspektiver og muligheder.

Det er ikke uproblematisk, for vidt forskellige medarbejdere har ofte sværere ved at samarbejde.

Ledelsesrollen er at hjælpe med at skabe det fælles sprog og løse eventuelle konflikter.

Innovation kommer ikke af sig selv og forudsætter, at enhver leder spiller sin egen innovationsfremmende rolle.

Lars Goldschmidt er direktør i Dansk Industri og adjungeret professor ved Center for Virksomheds­udvikling og Ledelse, Copenhagen Business School.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere