Artikel top billede

"Det er lidt pinagtigt, at vi har 29 kommuner, som næsten åbenlyst har overtrådt udbudsreglerne," siger ITEK-direktør Tom Togsverd.

ITEK: Udbudssag er pinlig for kommunerne

Dagens redegørelse fra Konkurrencestyrelsen viser, at der er et stort problem i kommunerne, mener ITEK-direktør Tom Togsverd.

Det er hård kritik, der rammer 29 af landets kommuner i en redegørelse, som Konkurrencestyrelsen udsendte i morges. Ifølge redegørelsen har kommunerne købt it-systemet Opus af KMD uden at gå i udbud først. Dermed har kommunerne overtrådte EU-reglerne om udbud.

Tom Togsverd, der er direktør i it-brancheorganisationen ITEK, mener, at redegørelsen viser, at problemet omkring manglende udbud er omfattende.

"Det er lidt pinagtigt, at vi har 29 kommuner, som næsten åbenlyst har overtrådt udbudsreglerne. Det er næsten en tredjedel af landets kommuner, det drejer sig om," siger han til Computerworld.

Direktøren fra ITEK fortæller, at flere af organisationens medlemmer har givet udtryk for, at det er svært at komme ind på det kommunale it-marked, hvor de skal konkurrere med KMD.

"På vegne af de medlemmer kan jeg sige, at de er glade for, at vi nu får slået fast, at sådan kan man ikke gøre, og kommunerne nu har en forpligtelse til at få bragt de ting til ophør og få det budt rigtigt ud," siger Tom Togsverd.

Sagen drejer sig om, at kommunerne vurderede, at der var tale af en opgradering af et KMD-system, og derfor var det ikke nødvendigt at sende det i udbud. Konkurrencestyrelsen konkluderer dog, at der var tale om ordrer, der skulle i udbud.

Togsverd: Kommunens ansvar, men...
Computerworld har tidligere i dag talt med KMD-direktør Karen Nielsen, og hun understreger, at det ikke er KMD, der skal vurdere, hvorvidt der er tale om en opgradering eller et helt nyt system.

"Det er jo ikke os, der på den måde beslutter, om det skal være i udbud eller ej. Det er jo i og for sig kundens eget spørgsmål og deres rådgivere," siger Karen Nielsen.

Tom Togsverd er enig i, at ansvaret ikke skal ligge hos KMD.

"Der er ingen tvivl om, at kommunen er synderen her. Det vil jeg gerne give KMD ret i, og uanset hvad KMD har sagt til kommunen, så burde kommunen vide, at KMD er farvet i denne her diskussion, og derfor burde kommunerne selv have taget et ansvar," forklarer ITEK-direktøren.

Han mener dog, at KMD kunne have handlet anderledes.

"Det ville nok have klædt KMD, at de havde rådgivet kommunerne om, at de måske befandt sig i en gråzone, men det er jo svært, hvis du selv sidder på flæsket," siger Tom Togsverd.

Randers laver udbudsregler om

Randers Kommune er en af de 29 kommuner, som ifølge Konkurrencestyrelsen har brudt reglerne omkring udbud. Vicekommunaldirektør Klaus Christiansen siger til Computerworld, at han ikke vil tage stilling til, om han er enig i konklusionen fra styrelsen.

"Vi har svaret tilbage til dem (Konkurrencestyrelsen, red.), at vi tager deres konklusioner til efterretning. Vi har oprindeligt specielt vurderet den del, der handler om opgradering, anderledes, end de har gjort, men nu tager vi det til efterretning, og så kigger vi fremad," siger Klaus Christiansen.

Han fortæller videre, at det var kommunen selv der vurderede, at der ikke var behov for at sende it-systemet i udbud. Fremover vil kommunen dog have en ny it-strategi i forbindelse med udbud, fremhæver han.

Ifølge Tom Togsverd er der også behov for nye strategier for udbud ved indkøb af it-systemer, fordi det er svært for andre leverandører at komme ind på markedet.

"De er de færreste udbydere, der kan gå ind og lave væg-til-væg-løsninger ligesom KMD, så det vil typisk være nogle, der kan levere eksempelvis en jobcenter-, en lønsystems eller uddannelsesløsning. Kravene til disse leverandører er typisk, at de skal levere snitflader ind til de KMD-systemer, som kommunen bruger til andre formål. Det har været en stor barriere for at få åbnet konkurrencen," siger Tom Togsverd.

Speciel konkurrencesituation

Klaus Christiansen fra Randers Kommune siger, at kommunen allerede er ved at imødekomme det i den nye strategi for udbud.

"Vi vil prøve, at flest mulige af de krav, som vi stiller, er standardkrav, og at det bliver åbne teknologier," siger vicekommunaldirektøren fra Randers.

Han pointerer samtidig, at der er udfordringer i forbindelse med at få skabt mere konkurrence.

"Udgangspunktet er stadig, at der er 17 systemer, hvor KMD har monopol. Der findes ikke alternativer, og det gør selvfølgelig, at der er en speciel konkurrencesituation," siger Klaus Christiansen.

Computerworld ville gerne høre, hvordan KL, Kommunernes Landsforening, forholder sig til redegørelsen fra Konkurrencestyrelsen, men det var ikke muligt at få en kommentar fra pressesekretariatet her til eftermiddag.

Læs også KMD's kommentarer til sagen samt redegørelsen fra Konkurrencestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere