ANNONCE:
Mere fra TechEd:
Microsoft: Nu skal I kaste jer ud i cloud-projekterne
Microsofts cloud-platform Azure er nu så moden, at virksomhederne bør tage de første skridt ud i skyen, siger server-direktør.
Microsoft vil give din virtuelle desktop et grafisk boost
Muligheden for at afvikle tung grafik på den virtuelle desktop er blandt nyhederne i opdatering af Microsofts server-styresystem Windows Server 2008 R2.
Indholdsfortegnelse:
Det handlede om muligheden for at tjekke og opdatere sociale netværk direkte på startskærmen, muligheden for at spille spil via Xbox Live og muligheden for Zune-inspireret afspilning af video og musik.
IDC's danske teleanalytiker, Brian Troelsen, satte i den forbindelse spørgsmål ved, om den slags features er nok til at overbevise it-cheferne ude i virksomhederne om, at det nye Windows-styresystem er den rette vej frem.
På Microsofts store TechEd-konference, der finder sted i denne uge i New Orleans, har selskabet dog lagt vægt på, at Windows Phone 7 er som skræddersyet til virksomhederne.
"Vi indså, at det virkelig var tid til forandring, og vi har ændret Windows smartphone-platformen markant over de sidste 18 måneder," sagde Terry Myerson, corporate vice president for Windows Phone Engineering, i sin præsentation af erhvervsmulighederne i Windows Phone 7.
Han forklarede samtidig, at adskillelsen mellem privat- og arbejdsliv ikke giver den store mening, når det kommer til smartphones.
"Telefonen er den mest personlige enhed, vi har. Folk bruger deres arbejdstelefon til meget private formål hele tiden."
Han fortalte, at Microsoft både har fokuseret på tre hovedområder i udviklingen af Windows Phone 7: designet, platformen og hardwaren.
Det sidste er sket i et samarbejde med hadrwareproducenter som Qualcomm, LG, Samsung, HTC, HP, Dell, Sony Ericsson og Toshiba, men det er endnu sparsomt med oplysningerne om, hvilke telefoner, der kommer fra hvilke leverandører, og hvornår det vil ske.
Fortsættes ...



