OSL: Folketinget misinformeret om millionbesparelse

Politiet kan spare et trecifret millionbeløb ved at skifte deres officepakke fra lukket til åben kode, men den oplysning er blevet "glemt" i redegørelsen, lyder det fra OSL.

Artikel top billede

Folketinget er blevet misinformeret om kæmpe besparelse på åben kontorpakke, siger OSL-formand Morten Kjærsgaard.

Politiet kan spare 100 millioner kroner ved at omlægge fra Microsoft Office til en open source-pakke.

Sådan lyder en af konklusionerne i McKinsey-rapporten Budgetanalyse af politiet 2009-2010, som er blevet bestilt af Folketinget.

Et skift til OpenOffice eller Star Office vil ifølge McKinsey give en besparelse på godt 100 millioner kroner frem til 2017.

McKinsey har også analyseret på skifteomkostningerne, og de vurderes til at være på mellem to og syv en halv millioner kroner.

De mange penge, der kunne spares, bliver bare ikke nævnt i den rapport, som det nedsatte udvalg har leveret til Folketinget.

Misinformation

Det får nu Morten Kjærsgaard, som er formand for open source-leverandørerne (OSL), til at skrive et brev direkte til finansminister Claus Hjort Frederiksen.

I brevet påpeger Morten Kjærsgaard, at disse anbefalinger ikke indgår i rapporten Et professionelt og veldrevet politi, som er blevet forelagt Folketinget.

Han er så fortørnet, at han siger, at "det nærmer sig misinformation af Folketinget", fordi man "fortier væsentlige oplysninger".

Samtidig stiller han spørgsmålet til ministeren: Hvorfor er vigtige anbefalinger fra McKinsey udeladt i rapporten til Folketinget om et professionelt og veldrevet politi?

Morten Kjærsgaard påpeger desuden overfor Claus Hjort Frederiksen, at "i Sverige har politiet sparet et trecifret millionbeløb ved hjælp af open source, og i Frankrig har politi, told- og skattemyndigheder også sparet flere hundrede millioner kroner på OpenOffice og open source, fremgår det af McKinsey-rapporten, men de oplysninger er udeladt i rapporten til Folketinget."

Læs hele brevet fra OSL til ministeren.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S