Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Preben Damgaard forlader toppost i 7N

Konsulent-virksomheden 7N skifter ud på topposterne i firmaet.

Der bliver skiftet ud på ledelsesposterne hos konsulent-virksomheden 7N. Selskabet oplyser således her til eftermiddag, at selskabet har gennemført en større rokade, som tilfører virksomheden ét nyt ansigt.

Firmaets hidtidige administrerende direktør Jeppe Hedaa overtager posten som bestyrelsesformand i selskabet fra it-investoren Preben Damgaard. Sidstnævnte fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

Rokaden medfører, at posten som administrerende direktør også får et nyt ansigt. Her har virksomheden ansat Lars Wørzner, som 7N kaprer hos Fujitsu.

"Lars har alle de kompetencer - både personligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt, som kan forvandle 7N fra 'Good to Great'. Og ejerne af 7N er begejstrede over, at Lars har sagt ja til denne udfordring," siger Jeppe Hedaa i en pressemeddelelse.

Dermed forlader Lars Wørzner den ledelsespost, som han fik i maj sidste år hos Fujitsu Technology Solutions.

"Efter næsten 25 år i nogle af verdens dygtigste og mest respekterede IT-virksomheder - senest hos Fujitsu, HP og IBM - har jeg fået mulighed for at prøve stort set alt det, som de fleste drøm-mer om - både personligt, fagligt og karrieremæssigt - lige bortset fra jobbet som topchef," siger Lars Wørzner, som tiltræder 1. oktober.

Han ser ifølge pressemeddelelsen frem til at arbejde sammen med bestyrelsen, hvor Jeppe Hedaa bliver formand og Preben Damgaard bestyrelsesmedlem.

"Med Jeppe Hedaa og Preben Damgaard og tilgang af yderligere to stærke profiler til bestyrelsen har jeg fået helt frie hænder til at sikre virksomhedens fortsatte vækst og succes. Samtidig har jeg direkte adgang til sparring og inspiration fra bestyrelsens meget kompetente medlemmer," siger Lars Wørzner.

Jeppe Hedaa, som Lars Wørzner afløser på direktørposten, er medejer af 7N.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere