Artikel top billede

Fremtidens it-leder: Sådan får du kompetencerne

Fremtidens it-leder: En undersøgelse baseret på mere end 25.000 evalueringer af direktører viser, at fremragende it-chefer minder mest af alt om fremragende topchefer.

Computerworld News Service: Fremragende it-chefer minder mest af alt om fremragende topchefer. Det er den iøjnefaldende konklusion af det arbejde, der blev påbegyndt for to år siden, da CIO Executive Council som en del af Future-State CIO-initiativet gik sammen med Egon Zehnder International (EZI) om at kortlægge ledelseskompetencerne for CIO'er og senior it-ledere.

EZI stillede sin model til rådighed over de 10 kompetencer, som ledere typisk har uanset deres funktionelle område eller rolle. Disse kompetencer er vist i grafen Future-State CIO Leadership Competencies Journey [PDF] og er baseret på mere end 25.000 evalueringer af senior-chefer heriblandt koncerndirektører, økonomidirektører, driftsdirektører og it-direktører.

Modellen leverede et udgangspunkt til at måle, hvordan ledere, der blev evalueret som henholdsvis "fremragende", "gode" eller "gennemsnitlige", klarede sig på en skala fra et til syv for hver af kompetencerne.

Et ettal indikerer ren reaktiv, kortsigtet adfærd, mens et syvtal repræsenterer en i høj grad proaktiv adfærd med fokus på brede, langsigtede konsekvenser.

De således målte ledelseskompetencer hos it-cheferne er imponerende, særligt hos de fremragende it-chefer. Faktisk kan de fremragende it-chefers præstation måle sig med fremragende topchefers inden for alle kompetencer på nær markedskendskab og kundefokus.

For at få et grundlæggende øjebliksbillede af dine egne styrker i forhold til disse kompetencer kan du prøve denne forenklede offentlige version af CIO Executive Councils værktøj til vurdering af ledelseskompetencer.

Forretningsstrategiske it-chef

Det billede, der fremkommer af den fremragende it-chef, er et billede af en erhvervsleder med strategisk indsigt, som har både erfaringen og evnen til at udnytte it-investeringer til at skabe målbar og vedvarende forretningsmæssig fremgang eller forandring.

Dette beskrives i grafen som den forretningsstrategiske it-chef, der næsten ikke er til at skelne fra den fremragende koncernchef eller administrerende direktør.

Dette er ifølge CIO Executive Council også den type it-chef, som de fleste virksomheder vil få brug for i fremtiden. Den gode it-chef, der i grafen betegnes som forandrings-it-chef, er også i stand til at gøre it til en integreret del af forretningen men mangler en tilstrækkelig grad af strategisk orientering og markedskendskab for at blive betegnet som forretningsstrategisk.

Den gennemsnitlige it-chef repræsenteres som den funktionsmæssige it-chef, der primært fører tilsyn med og leverer it-services.

Et værktøj til vurdering og et roadmap til videre udvikling

Kløfterne mellem disse præstationsniveauer for it-chefer er betydelige, ligesom de er mellem senior it-ledere, it-ledere og it-personale. Det er vores erfaring, at det kræver seks til 12 måneder at hæve en enkelt kompetence et enkelt point i vores syvpoint-skala alt afhængig af evnen til at vokse. At hæve en kompetence to point kræver et til to år, og så videre.

Derudover er der, ligesom grafen indikerer, forskelle på hvilken kombination af kompetencer (repræsenteret af grupperne af farvede bobler), der kommer i fokus på hvert niveau af it-ledelse, hvor hver kombination udgør grundlaget for kompetencerne i niveauet over. Selvom fremtidens it-leder vil få brug for alle 10 ledelseskompetencer, så tester hvert skridt på vejen forskellige kombinationer af evner.

Senior it-ledere skiller sig eksempelvis ud fra lavere stillinger ved at imødekomme et krav om kompetencer inden for HR og organisationsudvikling samt teamledelse. De mister ikke dermed den funktionelle ekspertise, der var så vigtig for at opnå toppræstationer i tidligere roller. Nu har de bare brug for at skifte fokus mod engagering af en gruppe medarbejdere til at levere denne ekspertise frem for selv at have og levere den.

Og når senior it-ledere avancerer til det øverste ledelsesniveau, sker der et skarpt skift udover gode ledelseskompetencer såsom teamledelse mod kompetencer, der er mere organisatorisk orienterede såsom forandringsledelse og forretningsfokuserede kompetencer såsom kommerciel orientering, som handler om at kunne identificere og handle på forretningsmuligheder.

Kommerciel orientering

Den funktionsmæssige it-chef er nødt til at udnytte de teamledelseskompetencer, der blev skærpet og anvendt som senior it-leder, men nu i stedet med det formål at skabe forretningsforandring med et mål om langsigtet profitabilitet. Deraf kendetegnes den funktionsmæssige it-chef ved behovet for kompetencerne forandringsledelse og endnu væsentligere kommerciel orientering og markedskendskab.

Kommerciel orientering, som ikke er et udviklingsmål på medarbejderniveau, stiger i relevans gennem alle it-chef-kategorierne.

Koncernchefens kompetenceprofil, som i grafen er vist yderst til højre, indikerer hvilke kompetencer, der mest dramatisk adskiller CEO'en fra selv den mest avancerede CIO, det vil sige den forretningsstrategiske.

Det er værdifuldt af tre essentielle årsager at forstå disse kompetencer, deres indbyrdes rækkefølge og differentiering samt hvilken grad af præstation, der kræves på hvert niveau.

For det første giver det et vurderingsværktøj som topchefer, der skal ansætte den rigtige it-chef til opgaven.

For det andet giver det et rammeværktøj, som it-chefen kan bruge til at vælge, forfremme og udvikle teammedlemmer.

For det tredje udgør denne viden starten af et personligt udviklingsmæssigt roadmap for it-professionelle med ambitioner om at blive it-chefer og for nuværende it-chefer, som gerne vil have mest muligt ud af rollen.

Her står du

De personlige implikationer af dette udviklingsmæssige roadmap burde være tydelige:

Begynd tidligt: Selvom det ikke er umuligt at slå bro over kløfterne mellem niveauerne, så tager det tid at forbedre sine kompetencer mærkbart.

Der er ingen grund til ikke at begynde at erhverve sig eksempelvis markedskendskab eller enhver anden kompetence, der ellers tilhører de øvre ledelsesniveauer, så hurtigt som muligt, selvom det ikke bliver af afgørende betydning før længere henne i karrieren. At begynde tidligt kan sætte væsentlig fart på din karriere.

Sigt højt: I sidste ende bør du måle dig selv ikke blot i forhold til den fremragende it-chef men også op mod den fremragende topchef, som i højeste grad udviser den kombination af kompetencer, der kræves af en erhvervsleder.

En it-chef, der formår at udvikle de samme evner og kompetencer som topchefen, vil i sidste ende blive et mere værdifuldt medlem på lang sigt af den øverste ledelse og potentielt bevæge sig ud over rene it-ledelsesroller.

Tag kontrollen: Det er en decideret trosartikel blandt professionelle inden for ledelsesrekruttering, at man bør selv bevist tage hånd om sin karriere og udvikling. Du kan ikke gå ud fra, at din arbejdsgiver nødvendigvis vil forstå, hvad der for dig udgør den rigtige udviklingsvej, eller for den sags skyld lade dig gå ad den vej.

Med et tydeligt roadmap over vejen til at blive fremtidens it-leder kan du aktivt opsøge de mest hensigtsmæssige udviklingsmuligheder.

Første skridt er, at afgøre hvor på din vej du faktisk står, udover hvad der indikeres af din stillingsbetegnelse. Denne artikelserie vil hjælpe dig til at udforske, hvad de fornødne kompetencer indebærer, samt deres indbyrdes kombinationer på hvert karrieretrin.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs mere om Fremtidens it-leder her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere