Artikel top billede

Når du ser gennem kameraet på din smartphone, kan virkeligheden anno 2010 få helt nye lag: for eksempel et tydeligt billede af, hvor Berlinmuren i sin tid stod. Foto: Layar

Snart får din virkelighed tilføjet nye visuelle lag

Layar er på virksomhedens etårsdag optimistisk angående sin smartphone-teknologi til augmented reality.

Computerworld News Service: Virksomheden Layar, der beskæftiger sig med augmented reality, fejrer etårs fødselsdag i juni med en plan om at gøre den spirende teknologi lettere at bruge og en del af alle menneskers liv i de kommende år.

Virksomheden ønsker også, at softwareudviklere skal kunne tjene penge på teknologien, siger medstifter Maarten Lens-FitzGerald i et interview.

Layars software til smartphones anvender både GPS, kompas, accelerometer og billedinput fra telefonens kamera. Henover disse billedinput placeres der på skærmen relevante informationer i lag. Disse lag kan eksempelvis vise besøgende i Berlin, hvor Berlinmuren stod, give anvisninger til den nærmeste restaurant eller visuelt udpege lejligheder, der er til salg i det pågældende område.

"Vi er kommet meget langt på kort tid, men vi befinder os stadig helt i begyndelsen for alle de muligheder, som folk kan bruge augmented reality til," siger Lens-FitzGerald, der er overbevist om, at teknologien i sidste ende vil trænge ind i alle menneskers liv.

I dag har Layar omtrent to millioner brugere. For at få flere brugere offentliggjorde Layar i sidste uge Reality Browser i version 3.5 til Android-baserede smartphones. Den bliver ifølge Layar også snart tilgængelig til iPhone. Den nye version tilføjer en funktion ved navn Stream, der viser brugerne alle de lag, der er tilgængelige omkring dem, i listeform og rangerer dem efter brugerpræferencer og popularitet.

"Mens man venter på bussen eller sidder på en restaurant og venter på, at resten af selskabet dukker op, så kan man se, hvad der ellers foregår omkring en, uden at tiltrække sig den opmærksomhed det giver ved at skulle sidde og pege rundt med sin telefon," forklarer Lens-FitzGerald.

Du forstærker virkeligheden

Da augmented reality kun er i sin vorden, er folk stadig ved at vænne sig til det. Men allerede om et år vil folk omkring dig forstå, at du ikke er ved at tage billeder af dem, men at du bare kigger på verden gennem en applikation, der "forstærker" virkeligheden, mener Lens-FitzGerald. augmented reality vil gennemgå de samme trin i den sociale udvikling, der har gjort det til accepteret adfærd at bruge mobiltelefoner i offentligheden, siger han.

For at få flere brugere er det afgørende at overbevise mobilproducenterne om at præinstallere Reality Browseren på deres smartphones. Samsungs kommende Galaxy S vil have klienten installeret fra starten, og der er flere lignende aftaler på vej, men Layar er ikke klar til at give flere detaljer, oplyser Lens-FitzGerald.

Tilføjelsen af Stream vil også være til stor hjælp for udviklerne, da det bliver lettere for brugerne at finde udviklernes lag. Ligesom det er tilfældet for mange andre spillere i apps-verdenen, står og falder Layar med virksomhedens evne til at tiltrække udviklere.

I dag arbejder 3.500 udviklere på at skabe lag til Layar, og det antal stiger med omkring 20 procent hver måned, oplyser Lens-FitzGerald. Der er ifølge Layar indtil videre offentliggjort cirka 700 lag, mens adskillige tusinder er under udvikling.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs mere: Se verden gennem din smartphones virtuelle filter

Video: Sådan virker Layar




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere