Artikel top billede

(Foto: Foto: Mikael Rieck)

It-direktør: Her er din tjekliste i licensjunglen

Licensverdenen er en jungle, lyder det fra en Danmarks bedste it-direktører. Læs hans råd til, hvordan du undgår problemer.

Læs også: Ni gode råd før du får besøg af licensinspektionen.

Sådan undgår du at falde i den dyre licens-fælde.

Licensverdenen er en jungle.

Sådan lyder det fra it-chef i vaskerikoncernen Berendsen, Klaus Nissen, der for nylig var nomineret til Computerworlds it-chef-pris, Årets CIO 2010.

"Det er en jungle, fordi softwarehusene løbende ændrer licensbetingelserne," siger Klaus Nissen om markedet for forretningssoftware.

Han råder de danske it-chefer til at holde nøje øje med ændringer i licensbetingelserne, når de opdaterer deres software.

Men it-cheferne skal også tjekke deres licensbetingelser, når de udskifter deres hardware.

Pas på - det kan koste kassen

Mange software-licenser afregnes nemlig efter antallet af processorer. Og ikke nok med det, så er licens-afgiften i mange tilfælde også afhængig af processorens hastighed.

Klaus Nissen forklarer, at udviklingen inden for processor-teknologien og den stigende udbredelse af virtualisering, hvor programmerne bliver afviklet centralt fra servere, har været en udfordring for softwarehusene.

Og det har været nødvendigt at indføre de teknologiske landevindinger i licensreglerne, fordi virtualisering og hurtigere CPU'ere har udvandet den måde man traditionelt afregnede på.

"De betyder, at du takket være nye, hurtige processorer med flere kerner kan afvikle et driftmiljø med væsentligt færre CPU'ere," siger Klaus Nissen, som dog påpeger, at det dermed også kan blive dyrere.

Samtidig har han dog forståelse for, at software-husene har behov for at ændre deres licenser.

"Men vi it-chefer vil jo nok altid mene, at software-leverandørernes licenspolitik er urimelig. Vi så jo helst, at det var som at købe sukker og salt hos købmanden," siger han.

Sådan klarede vi licensinspektionen

Berendsen er kunde hos Oracle, der især har været udsat for kritik efter, at flere kunder har modtaget store licensregninger.

Men Klaus Nissen understreger, at Berendsen ikke har haft licens-uoverstemmelser med Oracle. Og i øvrigt er yderst tilfreds med samarbejdet.

"Vi havde en software-revision sidste år, og den viste, at vi var 100 procent på plads, og det skyldes måske også, at vi hele tiden har lagt alle kortene på bordet og været åbne om, hvordan vi vil bruge softwaren," siger han.

Klaus Nissen råder til, at du vælger at forhandle med software-leverandøren, før du laver en ændring i dit driftmiljø

"I den situation står du jo uden tvivl i en bedre forhandlingssituation, fordi leverandøren ved, at der er en reel risiko for, at du skifter til en anden leverandør," siger han.

Han anbefaler, at it-chefer søger bistand hos uafhængige konsulenter, hvis de skal implementere et nyt system, eller hvis de vil foretage ændringer i driftmiljøet.

Læs også: Ni gode råd før du får besøg af licensinspektionen.

Sådan undgår du at falde i den dyre licens-fælde.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere