ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
"Som udgangspunkt er cloud-teknologien genial til storage. Det er et af de "quick wins," som mange firmaer kan få glæde af med det samme."
Sådan lyder vurderingen fra Carsten Jørgensen, der er sikkerhedsekspert i Devoteam Consulting samt moderator for Dansk IT's kompetance-netværk for cloud computing og virtualisering.
Han lægger sig dermed på linie med Niels Astor fra EMC, der i denne artikel kommer med gode råd, hvis du overvejer at lægge dine mails ud i clouden.
Vær grundig med test
"Test det i en begrænset udgave og med data, der ikke er kritiske, for at få erfaring med teknologien," foreslår Carsten Jørgensen de danske virksomheder, der ser en mulighed i cloud storage.
Et andet essentielt område er sikkerheden.
Før man lægger sine mails i skyen, skal man derfor overveje, om indholdet kan være kritisk for forretningen.
"Som med al datahåndtering, skal data klassificeres. Virksomhederne er nødt til at kigge på specifikke områder og håndtere dem på forsvarlig vis. Mange firmaer har dog allerede gjort det i deres politikker, og de kan arbejde videre med dem," fortæller Carsten Jørgensen.
"Er det almindelige data, behøver man ikke være synderligt bekymret, men de bør dog krypteres lokalt, inden de sendes af sted. I forbindelse med kritiske data skal man tænke sig grundigere om for at holde sikkerheden intakt."
Cloud-udbyderne har mange forskellige løsninger og sikkerhedsniveauer, som man kan vælge mellem.
"Vælger man den billigste, vil ens data typisk blive placeret i samme database som alle storage-firmaets øvrige kunders, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. Det giver en svag sikkerhed, der ikke er god nok til de følsomme informationer," siger Carsten Jørgensen.
Læs også: Skal du have cloud-baseret mail? Tænk dig godt om.
Fortsættes ...



