Artikel top billede

Politiet strammer grebet om net-svindlere

Det har været svært for danske borgere at få assistance fra politiet i forbindelse med sager om svindel ved nethandler. Det ændres der på nu, lyder det fra ordensmagten.

Politiet vil nu sætte fokus på svindelsager på nettet. Det handler om de sager, hvor folk snyder hinanden på auktions- og handelssider.

Samtlige politikredse i Danmark oplever en stigning i antallet af sager, hvor en køber har sendt penge til en sælger, uden at få den vare, der var lovet.

Typiske sager er handler med telefoner eller spil-konsoller, hvor der forudbetales for dele eller hele købet. Når pengene er faldet, sendes varen så ikke som aftalt.

DR's TV Avisen kunne fornylig berette om flere tilfælde, hvor personerne bag anmeldelserne både har givet politiet adresser, kontonumre eller telefonnumre på de personer, der har svindlet, men uden at politiet har foretaget sig noget.

Ingen politiinteresse

Hos handlessiden Gul og Gratis kender man udmærket problemet. Her har man nemlig gennemsnitligt en sag om ugen.

Richard Wraae, der er chef for digitale medier hos Fynske Medier fortæller, at man ganske nemt kan forsyne politiet med de nødvendige oplysninger til opklaring af disse svindelsager, men at politiet ikke henvender sig om sagerne.

Hos dba.dk kan man ligeledes nikke genkendende til, at nogle af brugerne har svært ved at overholde reglerne.

"Gennem det sidste år har vi haft to til tre svindelsager om ugen," fortæller Simon Karsø, der er kommunikationskonsulent i dba.dk, til Computerworld.

"Vi får også en del henvendelser fra politiet, men det svinger fra politikreds til politikreds, og de kommer typisk periodevis."

Også hos dba.dk hjælper man gerne til med oplysninger, så sagerne kan blive opklaret.

"Vi stiller gerne informationer til rådighed for politiet. Vi har meget stor interesse i at komme problemet til livs," siger Simon Karsø.

Specialenhed på sagerne

Politiet erkender problemet med at få afviklet sagerne og med sagsbunker, der har hobet sig op. De bunker skal nu væk, lyder det fra etaten.

Derfor vælger politiet en ny strategi for at lægge en dæmper på problemet.

Den består blandt andet i, at man flytter sagerne fra de enkelte politistationer til nogle specialafdeling på en hovedstation.

"Der er kommet en rundskrivelse til alle kredsene om, at man skal have større fokus på disse svindelsager," fortæller Niels-Otto Fisker, der er kommunikationsrådgiver i politiet.

"Der kan dog være forskel på, hvordan man takler sagerne fra kreds til kreds," siger han.

Den større opmærksomhed fra politiets side skyldes, at mange sager falder under politiets rader på grund af beløbsstørrelsen i den enkelte sag.

"Typisk drejer det sig om mange små sager, men ofte bliver de udført i stort omfang," siger Niels-Otto Fisker.

"Nogle kriminelle spekulerer netop i at holde det nede på de mindre beløb for at undgå politiets opmærksomhed, men det bliver der strammet op på nu," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere