Ny EU-klage over IBM's adfærd på mainframemarked

EU kan være på trapperne med en sag mod IBM om selskabets dominerende adfærd på mainframemarkedet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Neon Enterprise Software vil indgive en mainframe-relateret klage mod IBM til Europa-Kommissionen.

Hermed forværres it-gigantens regulatoriske problemer i Europa.

Neon, som producerer software til mainframes, siger, at klagen er angående IBM's "igangværende konkurrenceforvridende og krænkende adfærd" i mainframe-markedet.

Virksomheden oplyser ikke, hvornår klagen vil blive formelt indgivet.

Tre lignende klager

IBM står i forvejen over for tre lignende klager om konkurrenceforvridning i EU - nemlig fra fra TurboHercules, PSI og T3 Technologies.

I marts indgav den franske mainframe-softwarevirksomhed TurboHercules en klage til Europa-Kommissionen.

Her bedyrede selskabet, at IBM binder sit styresystem til sin mainframe-hardware, hvilket lukker af for mindre konkurrenter.

IBM har endnu ikke modtaget nogen klage, skriver talsmand for IBM Steve Eisenstadt i en e-mail.

"IBM er af den stærke overbevisning, at Neons produkter ikke tilbyder noget innovativt," skriver Eisenstadt og tilføjer, at Neons motivation blot er at profitere på de "milliarder af dollar," som IBM har investeret i mainframes i løbet af de sidste 10 år.

Disse "copycat"-virksomheder forsøger at efterligne IBM's mainframe-serveres funktionalitet, hvorved de krænker IBM's IP-rettigheder, skriver Eisenstadt.

IBM vil med næb og klør beskytte investeringerne i sine mainframe-teknologier, skriver han.

Undersøger IBM's dominerende forretningsstrategi

USA's justitsministerium påbegyndte i oktober en indledende undersøgelse relateret til anklager om IBM's dominerende adfærd i mainframe-markedet.

Neon producerer softwaren zPrime, som ifølge virksomheden kan reducere driftsomkostningerne ved at flytte mainframe-beregningsopgaver over på IBM's specialiserede mainframe-processorer zAAP og zIIP. IBM introducerede de såkaldte specialty processors (SP'er) i sine mainframes for at omdirigere visse arbejdsbyrder fra den centrale processor, og kunderne betaler ikke softwarelicens-afgifter for at bruge disse SP'er.

De to virksomheder har i forvejen været i juridisk slagsmål over zPrime og dens funktionalitet. Neon har tidligere anklaget IBM for ulovligt at forsøge at fastholde sin dominans inden for håndtering af arbejdsbyrder på IBM's mainframes, mens IBM har anklaget Neon for at krænke dens immaterielle rettigheder.

Anlagt sag

Neon indgav i december et søgsmål ved den amerikanske distriktsdomstol for det vestlige distrikt af Texas, der hævdede, at IBM ulovligt blandede sig i kunders indkøb af zPrime.

IBM fortalte ifølge Neon sine mainframe-kunder per brev, at "anvendelsen af zPrime vil betyde, at Neons kunder bliver forpligtet - i modsætning til IBM's oprindelige løfter til kunder, der har købt SP'er - til at betale softwarelicens-afgifter for arbejdsbyrder, der er omdirigeret til SP'er." IBM's påstand er usand, hævder Neon.

IBM stillede i januar modkrav til Neons søgsmål og anklagede Neon for at have designet zPrime på en sådan måde, at softwaren krænker IBM's immaterielle rettigheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect