Overenskomst-systemet vil tilpasse sig vidensamfundet

Af Lotte Davidsen

Flere midlertidige ansættelser, flere ansat på individuelle kontrakter - færre og færre vil være omfattet af de generelle overenskomster. Overenskomst-systemet blev til for at skabe ordnede forhold for de mange fabriksarbejdere i industrisamfundet, så det vil ikke passe til de mere fleksible ansættelsesformer, der er på vej med vidensamfundet. Tværtimod er systemet med til at bremse udviklingen mod vidensamfundet, mener nogle fremtidsforskere.
Den køber LO’s næstformand, Tine Brøndum, ikke:
– De sidste ti år er der allerede sket en anden tilrettelæggelse af hele overenskomst-systemet, det bliver organiseret mere fleksibelt. Det bliver mere indrettet på at tage hensyn, siger hun.

Løse ansættelser
Ifølge fremtidsforskere og diverse fremtids-guruer vil en del af ansættelserne i fremtiden være “temporary workers”, folk der er ansat til ét bestemt projekt, og som derefter cykler videre til næste projekt. Det er en udvikling, der allerede ses i USA, og som har overrasket ved i høj grad at ske for de veluddannede - vidensarbejderne. Man havde forventet, at det ville blive blandt ufaglærte, disse midlertidige ansættelser blev mest udbredt.

– Der er ikke tvivl om, at de ansættelsesformer er voksende, og at det også vil brede sig til LO-området. Men vi skal passe på, at vi ikke alle kommer til at flexe ind og ud af arbejdsmarkedet med en bærbar pc under armen. Det er der nogen, der kommer til, men ifølge undersøgelser er det kun omkring 44.000, der har den mulighed nu - og det er især inden for IT-branchen, siger Tine Brøndum.
I øvrigt mener hun ikke, at den ansættelsesform er en ny opfindelse.
– Det har jo altid eksisteret inden for de traditionelle håndværksfag, hvor en håndværker kun er ansat mens dette hus bliver bygget. Men det er voksende, og det har vi også taget højde for i vore strategier, siger hun.

Musik-kopier
Hun mener, at flere af de forbund, der er medlemmer af LO, allerede er i gang med at arbejde på de nye måder. Det vil sige med mere individuel rådgivning til medlemmerne, for eksempel i forbindelse med kontrakter og pensioner. I Dansk Artistforbund, der også er medlem af LO, har man for eksempel de helt konkrete problemer med, at musikeres og sangeres værker let kan lægges ud på Internet, og at det dér er vanskeligt at håndhæve ophavsretten.
– Det er problemer, der kræver helt nye løsninger. Og det har vi også taget med i vores strategier. Men det er også løsninger, der sagtens kan udvikles som fælles modeller, siger hun.
Som et bevis for fagbevægelsens evne til at forandre sig, siger hun:
– Den type ansættelser, vi har i dag, er jo heller ikke som de var for 20 år siden. Der ligger mange flere rettigheder, for eksempel for barsel, uddannelse og pension, ting der tidligere lå i det offentlige system, siger hun.

Men i Tine Brøndums øjne er det et helt andet sted, den store udfordring til fagbevægelsen ligger:
– Vi har det store kerneområde, der leverer arbejdskraft til alt det, vi andre lever af, industriarbejdere, håndværkere og skraldemænd. Udfordringen er at sørge for, at de ikke bliver hægtet af diskussionerne om informationsteknologi og at sørge for, at der udvikles arbejdsmuligheder, så den type arbejdere ikke bliver hægtet af i vidensamfundet. Så vi ikke får det skel, mellem de der kan, og de der ikke kan og ikke har tænkt sig nogensinde at bruge en computer, siger Tine Brøndum.