Genbrugs-virksomhederne inden for elektronikbranchen startede helt bogstaveligt som en guldgraver-branche. På gamle computere var mange af de elektroniske dele nemlig belagt med guld, og alene indtægten ved at sælge dette ædle metal gjorde, at det blev en lukrativ branche.
Intet guld
Sådan er det ikke længere. Der er ikke ret mange guldbelagte maskiner tilbage, og de andre metaller, som man kan rense ud af en computer, giver ikke helt så mange penge. Jernet skal virksomhederne således betale for at komme af med, som markedet er lige for tiden. De øvrige metaller, aluminium, tin, bly og kobber, giver lidt penge, men ikke helt nok til at betale for forbrændingen af kabinetter og andet, der blot skal brændes.
Derfor er det nødvendigt, at nogen betaler for, at computerne bliver skrottet, og en forholdsvis ny bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen har slået fast, at erhvervsvirksomheder skal betale, mens private forbrugere kan aflevere deres brugte computere gratis på genbrugsstationen.
Bekendtgørelsen siger også, at kommunerne inden 1. juli i år skulle have lavet regulativer for, hvordan behandlingen af elektronikaffaldet skulle foregå, og at disse regulativer skal træde i kraft 1. december.
I Miljøstyrelsen er der fuld fortrøstning til, at kommunerne nok skal nå det.Det koster i størrelsesordenen 4-6 kr. pr. kg at komme af med elektronikaffald for erhvervsvirksomheder, og eftersom en pc med skærm vejer omkring 14 kg, er det en udgift på omkring 70 kr., som virksomhederne skal regne med.
Dermed har Danmark overhalet det EU-direktiv om elektronikskrot, der har været undervejs i en del år, men som stadig ikke nærmer sig virkeliggørelse.
Tidskrævende
Når det er så dyrt at genbruge elektronikaffald, skyldes det blandt andet, at det tager lang tid og dermed dyr arbejdskraft at skille dem ad. Det skal gøres med håndkraft, og der er mange skruer, der skal ud, før alle stumperne kan komme i de rigtige kasser. Det tager 12-15 minutter for hver pc.
På Århus Genbrugsselskab, der er en af de 5-6 virksomheder på dette marked i Danmark, beskriver driftchef Jørgen Damgaard, hvordan pc?erne efter registrering og indvejning bliver delt med skærme for sig og resten for sig.
Genbrug og afbrænding
Skærmene får først fjernet kabinettet og anden plast. Kabinettet er lavet af brandhæmmende plast, der i dag ikke kan genbruges i Danmark - et tysk firma arbejder på at finde en metode til det. Resten af plasten brændes.
Billedrøret bliver åbnet og støvsuget for lyspulveret, der sendes til Kommunekemi. Glasset kan bruges til at fremstille nye billedrør af.
For de andre computerdele demonteres elementerne, metal og kondensatorer tages væk. Selve printpladerne kan raffineres og genbruges til nye printplader, men de skal først have fjernet alle overflødige materialer. Resten af chassis?et kan splittes op i metaldele, der kan renses og bruges som råstoffer, og plast/træ, der brændes.
Jørgen Damgaard håber meget, at pc-fabrikanterne vil få held med deres bestræbelser på at udvikle et klipse-system til at samle maskinerne med. Det vil gøre det meget hurtigere at skille dem ad igen efter brug.
