EU-topmøde: IT skal fjerne arbejdsløsheden

Højhastigheds-internet i alle hjem og skoler samt investeringer i IT-virksomheder skal gøre EU til verdens mest teknologiserede region i verden. Det er ifølge Kommissionen opskriften på en effektiv nedbringelse af arbejdsløsheden.

Af Kim Elmose, IDG Online

Fremvæksten af den Nye Økonomi og eksplosionen i brugen af Internet har nu også fundet vej frem til EU-regeringernes dagsorden - aktuelt på det igangværende beskæftigelsestopmøde i Lissabon. På mødet skal regeringscheferne studere status for, hvordan det går med nedbringelse af arbejdsløsheden i EU og diskutere nye initiativer. Det kan i disse dage sammenfattes i to bogstaver: IT.

Regeringscheferne skal diskutere et ambitiøst oplæg fra Kommissionens formand Romano Prodi, der kalder den tilknyttede handlingsplan for eEurope. Oplægget består af ti punkter, men der er især fokus på tre af punkterne: billigere adgang til Internet, mere venturekapital til iværksættere og massiv uddannelse inden for IT i skoler og på universiteter.

Hvor det på de tre tidligere beskæftigelsestopmøder især har handlet om reformer af arbejdsmarkedsordningerne, bliver der nu snakket om risikovillig venturekapital til entreprenante iværksættere. Det skal skabe et boom i etableringen af IT-firmaer med USA som forbillede, hvor Internet-relaterede virksomheder har skabt 2,3 millioner jobs inden for IT.

Kapitalen skal komme fra den europæiske investeringsbank EIB. Derudover skal der skabes et særligt EU-patent.

Lavere teletakster

Ifølge Kommissionen kan det ikke gå hurtigt nok, hvilket afspejler sig i forslaget om, at alle skoler og universiteter i EU skal være forbundet med Internet næste år. I det hele taget skal alle borgere - ung som gammel introduceres for Internet for at blive fortrolige med den nyeste teknologi - og dermed skubbe til iværksætterkulturen.

Lige som det er tilfældet i erhvervslivet, taler politikerne meget om e-handel som nøglen til den økonomiske fremgang for Unionen. Men det kræver lavere teletakster for tilslutning til Internet, argumenterer Kommissionen - og flere regeringschefer bakker umiddelbart op om det krav til teleselskaberne og kabelselskaberne.

Alle de initiativer skal være med til at bringe arbejdsløsheden ned fra de nuværende 9,6 procent i EU til fire procent - de facto fuld beskæftigelse - i 2010.

Men ét er, at oplægget eEurope nok udtrykker mange regeringers opfattelse af, hvordan forholdene burde udvikle sig - et andet er, om der kan blive enighed om at sætte gang i en forpligtende proces med deadlines for, hvornår forslagene skal være gennemført. Det vil forløbet af det to-dages topmøde give et fingerpeg om.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S