Log ind
På en forunderlig måde fik indvandrer-debatten en helt ny dimension i den forløbne uge. Danske virksomheder skriger efter IT-arbejdskraft, og det har fået blandt andet Det Danske Handelskammer til at opfordre regeringen - helt uden held - til at invitere IT-kyndige fremmede til landet.
Idéen er selvfølgelig ikke dansk. Vi har ventet på britiske og tyske meldinger om at indføre en europæisk udgave af det amerikanske ?green card? for at løse akutte bemandingsproblemer i IT-industrien. Og med det aktuelle EU-topmøde om et kommende IT-Europa er det for alvor kommet på dagsordenen herhjemme.
Men regeringens reaktion på erhvervslivets opfordringer har været bestemt afvisende. Skiftende ministre har gennem ugen på tv - og torsdag aften vores statsminister ? fastslået, at de ledige IT-jobs skal besættes med omskolede eller efteruddannede hjemlige arbejdsløse. Og IT-branchen må selv påtage sig ansvaret for at uddanne den arbejdskraft, som den behøver nu, hedder det.
Flyt virksomhederne til udlandet
Hvis vi ikke gør det, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen torsdag aften, får vi problemer på længere sigt.
Landets undervisningsminister, den radikale Margrethe Vestager, kom tilmed tidligere på ugen for skade at udtale, at danske virksomheder måtte flytte til udlandet, hvis de havde problemer med at rekruttere IT-ansatte lokalt.
Men mens vi herhjemme altså afviser de nye fremmede, står de arbejdsvillige og højtuddannede indvandrere i kø for at komme ind i vores europæiske nabolande og i USA. Disse lande kan skumme fløden og allerede nu sikre sig den viden, der er så afgørende for fortsat udvikling og vækst.
Danmark har derfor ikke råd til at optræde så naivt. Regeringens melding er desværre udtryk for, at den ikke forstår den aktuelle erhvervssituation og konsekvenserne af arbejdets globalisering.
Lad folk vælge selv
Regeringen har ret i, at det er vigtigt at arbejdsløse bliver efteruddannede, så de kan komme i job. Og det er rigtigt, at IT-industrien selv må påtage sig en del af slæbet med at uddanne sin arbejdsstyrke. Imidlertid er det langt fra givet, at de arbejdsløse ingeniører og nydanskere har lyst til at blive IT-folk ? eller evnerne til det.
Måske ligger deres arbejdskæbne på en anden hylde end inden for den digitale branche. De har vel ret til selv at vælge deres liv. Men frem for alt kan virksomhederne ikke vente på, at de bliver mentalt og fagligt parate.
Det er nu ? ikke om et år eller to ? at styrkeforholdene i fremtidens økonomi bliver afgjort. Vi er hver dag vidne til store fusioner og alliancer i IT-branchen. Internationale hovedkvarterer placeres. Regionale videnscentre etableres. Det afgøres med andre ord, hvor knudepunkterne i den globale netværksøkonomi skal pulsere. Regioner, som ligger i et knudepunkt vil opleve vækst og velstand. De andre områder vil sygne hen.
Pulserende vækst
Øresund er politisk udset til at blive et sådant knudepunkt. Men om regionen virkelig bliver en pulserende vækstknude afhænger af, hvor hurtigt den kan etableres. Det haster.
For andre regioner i verden bejler til en fremstående placering og har andre planer, end vi har.
De regioner, der lykkes, bliver dem, der har det nødvendige råstof: Vidende medarbejdere. Og de skal tiltrækkes nu. De nuværende politiske vinde blæser derfor i en forkert retning.
Meget tyder på, at vi forspilder en stor mulighed for dels at sikre vores fremtidige velfærd, dels forspilder vi muligheden for at betragte indvandring i et langt mere positivt lys, end mange danskere gør i dag.
Ved at insistere på at være sig selv nok, mener man, at man kan være udenfor verden. Det kan man ikke. Globaliseringen er en realitet. Den skal Danmark vedkende sig at være en del af.
|
