Læser: Vi har brug for anderledes IT-folk

Det er ikke flere ingeniører, programmører og dataloger, Danmark har brug for. Der er brug for, at firmaer medvirker til at uddanne innovatorer, skriver en læser, Niels Reinau, i en reaktion på fredagens kommentar: Forspildte muligheder.

Af læser

?I Danmark er der ikke tradition for, at virksomhederne støtter uddannelser økonomisk. Det er et problem.

De danske virksomheder har fået lov til at sove for meget i timen. Et marked præget af små og mellemstore virksomheder, der lever af "nicheproduktion", har været en sovepude. De nye muligheder, transnationaliseringen har bragt med sig, er først for alvor ved at være en realitet nu, hvor andre nationer allerede er gået et skridt videre. Fra
muligheden for frit at kunne sprede og udlicitere virksomhedens værdikæde til en virtualisering af stort set samtlige led.

Vi lever i en verden, hvor virtuelle produkter spiller en større og større rolle i den globale økonomi, hvor det er muligt at udkonkurrere gamle velrenommerede virksomheder på få år. Hvor innovationsevne og dynamik er de primære spilleregler.

Her kan der selvfølgelig ikke være nogen tvivl om, at vi i Danmark mangler IT-folk, men hvilke IT-folk?

Kan man skabe succeser som Yahoo og Amazon eller (for at tage et mere jordnært eksempel) Netdoktor ved at ansætte flere ingenører og dataloger? Nej. Det virksomhederne burde fokusere på er i langt højere grad at skabe nye ideer ved at ansætte mennesker, der har en andet perspektiv på
informationsteknologi end dataloger og ingenører.

Med al respekt for programmører og ingeniører, så er det på samme måde muligt at transnationalisere denne del af værdikæden. Om Ecco får produceret sine skosåler i fjernøsten, eller en sofwarevirksomhed flytter programmeringsarbejde til Indien, det gør ingen forskel.

Det, der tæller i sidste ende, er den innoverende ide.

Længerevarende IT-uddannelser, hvor det primære fokus ikke er af teknisk karakter, er desværre en mangelvare. Blandt andre uddannelser er de tilmed lavt prioriterede, fordi den faglige udvikling inden for området, gør dem bekostelige. Det ville være oplagt for danske virksomheder at støtte disse studier økonomisk og tage initiativer til forskellige former for samarbejde. Desværre er de danske virksomheder også på dette område år bagud for eksempelvis USA.?

Læserbrev af: Niels Reinau
Stud. Mag. i informationsvidenskab
Kystvejen 59 kld. th.
8000 Århus C

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics