Jubii-salg gav over 300 millioner

Salget af Jubii til Lycos gav de danske ejere 300 millioner kroner. Ingen utilfredshed i kredsen om Jubii trods halvering af gevinsten.

Af Søren Lauridsen, Computerworld Online

Efterårets salg af Jubii har givet god grund til jubel hos portalens ejere. Salget indbragte de danske ejere mere end 300 millioner kroner målt i dagens aktiekurser. Det skriver Børsen. Lycos købte den danske portal i september som led i en handel med svenske Spray.

Og selv om aktierne i Lycos siden handlen er blevet halveret i værdi, brokker Martin Thorborg - der er Jubiis marketingdirektør og en af de tre stiftere - sig bestemt ikke.

- Selv om aktierne er det halve værd i dag, har vi stadig gjort en god handel. Det er stadig forbandet mange penge for et par unge fyre som os. Personligt er jeg gået fra at være tre-cifret millionær til at være to-cifret millionær, siger Thorborg til Børsen. Han ejede på salgstidspunktet ligesom de to øvrige grundlæggere en sjettedel af Jubii.

Hans aktier er dermed mindst 50 millioner kroner værd - og den nuværende værdi af salget altså mindst 300 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere