Mobiltelefoner frikendt - indtil videre

Der er ingen påviselig sammenhæng mellem forekomsten af kræft og brugen af mobiltelefoner. Det er konklusionen på den hidtil mest omfattende undersøgelse af mobilbrugere, der endnu er offentliggjort. Undersøgelsen er foretaget af to danske og to amerikanske forskere og omfatter 420.095 mobilbrugere i perioden 1982-95.

Undersøgelsen er foretaget af læge, ph.d. Christoffer Johansen og institutleder Jørgen H. Olsen, begge Kræftens Bekæmpelse, samt John D. Boice Jr. Og Joseph K. McLaughlin fra International Epidemiology Institute, USA

Nedsat risiko
I alt observerede forskerne 3.391 tilfælde af kræft sammenlignet med 3.825 forventede tilfælde. Det sidste antal ville svare til andelen af kræfttilfælde i befolkningen som helhed. Der var altså tale om en nedsat risiko på 0.89 procent. Den overvejende del af denne nedsatte risiko forklares med den nedsatte forekomst af lungekræft og andre rygerelaterede kræftformer. Der blev ikke fundet forøget risiko for hverken kræft i hjernen, i nervesystemet, spytkirtelkræft eller leukæmi.

Den nedsatte forekomst af lungekræft forklares med, at den socialgruppe, der fortrinsvis har benyttet mobiltelefoner i perioden, nemlig den bedre stillede del af befolkningen, har nedsat risiko for lungekræft i forhold til befolkningen som helhed.

Den udbredte mistanke om, at stråling fra mobiltelefoner er skadelig har ellers fået den britiske regering til blandt andet at advare børn mod for megen brug af mobiltelefoner, ligesom de danske teleselskaber meget snart vil til at forsyne telefonerne med varefakta-mærker, der blandt andet oplyser om det enkelte apparats SAR-værdi. SAR betyder ?specific energy absorption rates? (SAR), og måles i watt pr. kilogram. SAR-værdien udtrykker mængden af energi absorberet i brugerens krop.

Usikkerhed
Der er dog usikkerhedsfaktorer, som undersøgelsen ikke har kunnet tage højde for. Dels er der ingen sikker registrering af, hvor meget, de pågældende brugere har brugt deres telefon. Man kan nemlig ikke med sikkerhed vide, om abonnenten er den egentlige bruger. Man ved blot, at der er relativt få langtidsbrugere og storforbrugere i undersøgelsen.

Samtidig ved man reelt ikke, hvor lang tid, der går, fra man udsættes for strålingen til en eventuel sygdom udvikles.

Undersøgelsen dækker perioden 1982-95, men det var ikke førend omkring 1992, at telefonerne blev udbredt i større omfang. Det er heller ikke den samme teknologi, der har været benyttet i hele perioden. Og der er kun 7,1 procent af brugerne, der har haft abonnement i mere end 3 år. Det er ikke registreret, om nogen af brugerne har haft abonnement i mere end for eksempel 8 år.

Findes der overhovedet eksempler på provokeret kræftudvikling hos mennesker inden for et tidsrum af for eksempel 8 år, når vi ser bort fra direkte radioaktiv bestråling?

- Det findes der ingen eksempler på. Men i det tilfælde, at for eksempel allerede ødelagt væv udsættes for en konstant påpvirkning, ville man kunne konstatere en virkning inden for den tidsramme. Der er ingen tvivl om, at denne undersøgelse svækker mistanken om sammenhæng, men den frikender ikke telefonerne, siger institutleder Jørgen H. Olsen.

Som jeg forstår dig, ville man ikke inden for den tidsmæssige ramme, der er tale om, kunne konstatere, om mobilstråling forårsagede kræft, kun om den virkede fremmende på allerede eksisterende sygdom?

- Det er korrekt. Det eneste, man ville kunne konstatere er, hvis påvirkningen var fremmende for udvikling af kræft hos allerede ødelagte celler. Dette kan udvikle sig hurtigt, eksempelvis i løbet af 2-3-5 år. Hvad angår igangsætning af kræft, tager det meget længere tid, før man kan se det i udbrud, siger han.

Mærkning er fornuftigt
Var det ikke relevant at studere forkomsten af kræft blandt storforbrugere, for eksempel håndværkere?

- Jo, for man ved ikke, hvor meget de undersøgte brugere i vores undersøgelse reelt har brugt telefonerne, siger Christoffer Johansen.

Er der nogen grund til at mærke telefonerne, når der ikke er nogen kræftrisiko?

- Ja, det er godt at mærke telefonerne. Forsigtighedsprincippet er fornuftigt, når der er så meget, vi ikke ved. Vi har kun undersøgt, om der er en kræftrisiko, ikke om der kan være andre skadevirkninger. Det er vigtigt, at man mærker med SAR-værdien, så forbrugerne ved besked og kan sammenligne de forskellige telefoner, mener Christoffer Johansen.

Den dansk-amerikanske undersøgelse offentliggøres i det verdenskendte og anerkendte amerikanske tidsskrift for kræftforskere, Journal of the National Cancer Institute.

I øjeblikket gennemføres en større europæisk undersøgelse, der er finansieret af EU, og som har fået et foreløbigt tilsagn om støtte fra mobiltelefonoperatører og producenter.

De danske forskere mener, at man må afvente resultaterne af denne og flere andre undersøgelser, før der kommer en autoritativ evaluering af kræftrisikoen, som skal foretages af International Agency for Research on Cancer (IARC). Dette kan ventes om 5-10 år.