Hotspot-epidemien brudt ud

Vi køber bærbare og håndholdte computere som aldrig før, og behovet for at være online overalt vokser tilsvarende. Der bliver stadig flere offentlige og private hotspots - vi har sat luppen på Danmarkskortet og hotspot teknologien.

Hotspot-edidemien er brudt ud

Med røde prikker rundt om på Danmarkskortet kan man fristes til at tro, at danskerne har fået udslæt. Om nogle måneder vil kortet være endnu mere rødspættet. Men bare rolig, prikkerne indikerer noget så fredeligt som hotspots. Hotspots er offentlige steder, hvor det er muligt for alle at komme på nettet med lommecomputere og bærbare pc’er, som er forberedt til WLAN – trådløst lokalnetværk. I reglen mod betaling.

Lufthavnene var de første til at sætte de røde pletter på kortet, og det tog ikke lang tid, før omkringfarende forretningsfolk tog hotspot teknologien til sig. I dag har mange forskellige forretningsområder gavn af hotspots – sælgeren skaffer nyt salgsmateriale, montøren henter tekniske beskrivelser, og fotografen kan sende sine digitale billeder til redaktionen, så han når sine deadlines.

Teknologien er nu trådt ind i tredje anvendelsesfase: For fornøjelsens skyld. I Danmark er der for tiden omkring 1.000 lokaliteter, hvor man kan koble sig på et hotspot. Tallet stiger støt i takt med, at flere efterspørger det – og salget af bærbare computere er i dag næsten på niveau med salget af stationære computere.

Selv billige bærbare leveres med trådløst netkort, og mange lommecomputere har funktionen indbygget.

Online overalt

Blandt de steder, hvor man kan udnytte sit trådløse netværk, er mange lystbådehavne, campingpladser, golfklubber, motorvejs infoterier og biblioteker. En meget stor procentdel af hotellerne imødekommer også gæsternes efterspørgsel på hotspots. Alle Statoil stationer og 7 Eleven butikker er med.

Og for de trendy, der ønsker at lufte den frække bærbare i cafélivet, er især storby cafeerne godt fremme i skoene, når det gælder hotspots.

Men hotspots er ikke begrænset til indendørs brug. I det fri kan man i København være online via hotspot zoner på for eksempel Rådhuspladsen og i Fælledparken. Det samme gør sig gældende flere steder i Århus midtby – hvor firmaet Redspot tilmed tilbyder det gratis.

Find hotspotadresserne

En komplet oversigt over hotspot adgange findes ikke. IT og Telestyrelsen arbejder på en registreringsmetode, men i første omgang bliver det sandsynligvis kun offentligt tilgængelige hotspots, der tæller med i statistikken. Private initiativtagere prøver dog at ajourføre antallet på www.openwifi.dk og www.hotspot.pocketfreak.dk, hvor man kan finde masser af hotspot adresser samt hvilken udbyder, som opererer lige der, hvor man har behov for at være online.

En række mindre danske udbydere opererer lokalt rundt om i landet. Derudover koncentrerer nogle store udenlandske udbydere sig om større kundesegmenter på nogle få adgange, for eksempelvis lufthavne og hotelkæder. Endelig ejer staten, amterne og kommunerne en række offentlige hotspots på for eksempel skoler, gymnasier og højere læreanstalter.

Når det gælder antallet af hotspots, er TDC og Yes I Hotspot de største udbydere herhjemme.
På erhverv.tdc.dk/hotspot/lok.php og www.hotspotlive.dk/locations bringer de oversigter over deres hotspots rundt om i Danmark.

Inden for en overskuelig fremtid dukker der nogle meget interessante steder op med hotspots. I løbet af 2005 vil det blive muligt at være trådløst på nettet i togene på DSB’s hovedstrækninger, for eksempel København – Århus. På Molslinjens færger er der også noget i gære, og de offentlige sygehuse har også planer om hotspots. De fleste privathospitaler har det i øvrigt allerede.

Sådan kommer du på

Er du på et sted, hvor du ved, at der burde være et hotspot, åbner du din computer og tilslutter dig det trådløse netværk – ganske som du vil gøre derhjemme. Yes I Hotspot kalder forbindelsen "Hotspotlive", og TDC’s hedder bare "TDC". Når du er tilsluttet, åbner du din browser. Lige meget hvilken startside, du har, bliver du automatisk viderestillet til de pågældende login sider.

Er du endnu ikke kunde hos TDC, kan du oprette et abonnement på stedet. Første gang tager det tid, da du skal i gennemgå en online registrering. Det er muligt at betale med kreditkort med det samme.

Du kan ikke selv vælge dit brugernavn, og da det er et 12 cifret brugernavn, der bliver anvendt, er det klogt at notere det ned til fremtidig brug.

Lettere er det at komme på via Yes I Hotspot. Du kan oprette et abonnement i samme stil som via TDC, men her vælger du selv dit brugernavn. Endnu hurtigere går det, hvis du betaler via SMS. Inden for et minut har du modtaget brugernavn/adgangskode, og så er du online.

Det hænger fint sammen med Yes I Hotspots filosofi om, at brugeren skal have en følelse af at have med en plug and play løsning at gøre.

Faciliteter og fart

En anden facilitet, som Yes I Hotspot er ene om at levere, er, at al trafik på port 25 via hotspot udbyderens gateway bliver leveret til den rette postserver.

Dermed slipper du for at rette indstillingerne for din udgående server i dit postprogram.
TDC vinder på hastigheden. På en almindelig eftermiddag fik vi en download hastighed på cirka 200 kilobyte i sekundet svarende til knap 2 megabit på alle TDC’s hotspot.

Derimod svingede Yes I Hotspot mere. På en enkelt af de testede lå hastigheden konstant omring 60 kilobyte i sekundet. Man skal lige huske på, at brugerne på et hotspot deles om hastigheden, så det kan sagtens være årsagen til det store udsving.

Alt i alt er 60 KB/s dog en helt i orden hastighed til at surfe og tjekke mails med. I øvrigt fejlede pingtiderne for begges vedkommende intet.

På sikkerhedssiden er der ingen forskel på de to udbydere. Husk som altid at have firewall og virusprogram på din computer, og slå altid fil og udskriftsdeling fra for en sikkerheds skyld.

Bliv hotspot ejer

I teorien kan du få dit eget hotspot, bare du er ejer af en trådløs router og en bredbåndsforbindelse.

Har du en Linux server, kan du gøre det lidt mere professionelt ved at benytte software fra siden www.wifi.com.ar/english/hotspot.html.

Du skal dog huske at nærlæse kundevilkårene fra din internetudbyder, så du ikke risikere at komme i konflikt med reglerne for, hvad forbindelsen må bruges til.

Endvidere skal du være klar over, at bliver din linie misbrugt til at surfe børneporno eller sende spam med, af dem du giver adgang, er det dig, som har ansvaret.

Nyttige links:

www.openwifi.dk
hotspot.pocketfreak.dk
www.wi fizone.org

Udbydere i Danmark:
www.netpoint.dk
www.yesihotspot.com/www.hotspotlive.dk
www.tdc.dk/hotspot
www.redspot.dk
www.ipass.com

Luftbåren smittefare

Selv om du har sikret din maskine, skal du være opmærksom på, at benytter du et hotspot, er der en forhøjet sikkerhedsrisiko, især fordi forbindelsen er luftbåret. Selve adgangen til internettet fra hotspottet er lige så sikker, som når du benytter din udbyder hjemme, og når du logger på og betaler, sker det via en sikker side (128 bit SSL kryptering).

Der, hvor du kan komme i klemme, er ude ved hotspottet. Den største trussel er mennesker omkring dig. Beskyt dine koder på samme måde, som når du taster pinkoden til dit Dankort. Undersøg på forhånd, om udbyderne rent faktisk har meldt ud, at de er på lokaliteten.

Selv om der står "TDC" eller "hotspotlive" som navn på det tilsluttede netværk, kan du ikke være helt sikker på, at det er deres netværk. Ondsindede personer kan oprette netværk med samme navne og lede dig ind på snydesider for at få fingrene i for eksempel oplysningerne fra dit betalingskort – hold øje med det.

Endelig har udbyderne for brugervenlighedens skyld valgt ikke at køre med kryptering mellem din enhed og hotspottet. Så nøglerne WPA og WEP, der er standarder, du normalt kan benytte på dit trådløse hjemmenetværk, virker ikke, når du er ude i byen.

Dermed kan en dygtig hacker sniffe al din trafik, der ikke er krypteret. Dog er både webmail og netbanker praktisk talt alle beskyttet med SSL, så der er sikkerheden øget betragteligt – men vær altid skeptisk. Er brugen arbejdsrelateret, vil surfing uden en VPN løsning være ren kamikaze.

Bor man bare en anelse for langt væk fra et gratis hotspot, og har man 3.000 kroner at pjatte med, er det en overvejelse værd at investere i en kraftigere antenne. Se www.cantenna.com.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Systemejere/Application Managers til SAP-installationer

HusCompagniet A/S

IT-driftsansvarlig
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere